Krydsfeltet for køerne

Dette er et kunstværk ved 'point-rond des vaches', lavet af l'atelier d'art Albert, Stephan et Vinciane Renard, belgiske skulptører (far, søn og datter) fra Rochefort.

Rundkørslen ligger lige ved indgangen til l'ecole provinciale d'agronomie et des sciences de Ciney (EPASC).

Skolen for Agronomi og Videnskaber i Ciney tilbyder en varieret uddannelse: Overgangsteknikker inden for agronomiske videnskaber og anvendte videnskaber, kvalifikationsteknikker inden for landbrug, agronomi-naturvidenskaber, planteavl, miljø, landbrugsudstyr og agro-fødevarer industri, en erhvervsoption, der fører til en kvalifikation som alsidig landbrugsagent, ekstra 7 år i mekanik, diversificering og kvægstyring, en vekslende uddannelse (artikler 45 og 49).

Køkrig

1275. En køedrager bliver afsløret under årsmessen i Andenne. Hvad der ser ud til at være et simpelt tyveri, udvikler sig dog hurtigt til en rigtig krig. I to år bliver Condroz scenen for en blodig strid. Da den franske konge sætter en stopper for kampene, er der ikke mindre end 15.000 ofre og 60 landsbyer ødelagt. Hvordan kunne det komme så vidt?

På denne smukke dag i 1275 er den lille by Andenne i feststemning. Gwijde af Dampierre, grev af Flandern og markgrev af Namur, arrangerer her et imponerende turnering. Bønder og borgere fra de omkringliggende landsbyer og byer strømmer til for at se de ædle herrer, der - ifølge en krønikeforfatter fra det 14. århundrede - "deltager i en intens konkurrence for kvindernes kærlighed og for præmiepotten". Så mange mennesker er en kommerciel mulighed: Andenne bliver overvældet af boder, omrejsende handlende og treekvædere. Længere fremme bliver der endda arrangeret et kreaturmarked. Svin, får og kvæg bliver byttet eller solgt, og punge fyldt med mønter går fra hånd til hånd.

Mellem kunderne kigger Rigaud de Corbion, en borger fra Ciney, meget opmærksomt på dyrene. For kun et par dage siden blev en af hans køer stjålet. Kvæg var på den tid endnu sjældne og værd en lille formue. Derfor antager han, at tyven vil benytte turneringen til at skrabe en pæn sum sammen. Ved en af indhegningerne står vores borger som forstenet: foran ham står hans stjålne ko, ved siden af tyven! Det er en fattig småbonde fra Goesnes, et beskedent herred i den nærliggende omegn. Ejeren tøver ikke et øjeblik og går på jagt efter hjælp. Han støder på borgermesterne i Ciney, samtidig baljuv i Condroz, og bemyndiget til at opretholde loven i sit område. Burgermesteren er i Andenne for at overvære turneringen, men har desværre ingen beføjelser her: byen er trods alt en del af markgrevskabet Namur, som ligger uden for hans jurisdiktion. Han kan og må derfor ikke anholde tyven.

Rigaud de Corbion går så hen til de ædle, der sidder lidt længere væk og nyder banketten, men også der støder han på en mur. "Herrer var midt i at feste og ønskede ikke at afbryde deres fornøjelse for et simpelt køetyveri," fortæller Dany Kohl, kurator for Musée de l'Héritage i Goesnes. Men hvordan får man så den skyldige for retten? Borgmesteren i Ciney har en idé. Han griber tyven i kraven og truer med at lade ham mishandle. Medmindre han bringer koen tilbage til stedet, hvor den blev stjålet. Blev lykkeligt af frygt tager tyven straks afsted med sin bytte. Men det viser sig ikke at være en så god idé. Så snart han har krydset grænsen til Ciney, gør borgmesteren sin rettergang gældende. Tyven bliver anholdt og dømt uden rettergang. På mindre end ingen tid hænger den stakkels mand højt og tørt i et træ. For mange er sagen hermed lukket, men i virkeligheden får den en blodig fortsættelse.

Kort efter hører Nicolas og Richard de Beaufort, herrer fra Goesnes, at en af deres undersåtter, der har begået et tyveri, er blevet lokket i en fælde af indbyggerne i Ciney og henrettet. Det er en alvorlig overtrædelse af deres juridiske beføjelser, mener de. Herrerne samler et antal slagsbrødre omkring sig og begynder en strafekspedition. Måske bliver borgmesteren i Ciney dræbt i denne proces.

Det er tilfældigt, at området i denne periode forårsager vedvarende spændinger mellem det magtfulde prinsbispedømme Liège, som omfatter Dinant, Ciney og Huy, og det lille markgrevskab Namur, hvorunder Andenne og for nylig også Goesnes falder. Den feudale grænse mellem de to 'stater' er dog uklar og uregelmæssig. Prinsbispedømmets område tæller et antal Namur-enklaver og omvendt. Nogle herredømmer er allerede flere gange blevet skiftet fra lensherre. Desuden er markgreven af Namur en vasal af den franske konge, mens Liège-prinsbiskoppen har svoret trofasthed til det hellige tyske kejserrige. Nok stof til spændinger. Området lever på et krudttønde, og en simpel hævnaktion er nok til at tænde gnisten (læs også: En ko som påskud).

Den konge spiller mægler

Hele situationen er nu brudt løs. I vinteren 1275 jævner de liégeanske tropper Goesnes med jorden. Det tvinger markgreven af Namur, Gwijde af Dampierre, til at reagere. I april 1276 går det ud i en ægte krig. Her er der ikke tale om heroiske slag med riddere til hest, men plundringer, voldtægter og meningsløse massakrer. Næsten overalt stiger der røgskyer op fra landsbyer og hamle, som kan ses kilometer rundt. I starten ser det ud til, at Liégeanerne har overhånden. Indtil Gwijde af Dampierre appellerer til sine trofaste flamske tropper - han er ikke for ingenting grev af Flandern - og derudover får hjælp fra greverne af Brabant og Luxembourg. Voldsomhed øges, og antallet af plyndrede byer og landsbyer kan ikke længere tælles: Ciney, Durbuy, Marche-en-Famenne, Malonne, Landen...

Konflikten er parkeret, men ingen ønsker at overgive sig. Krigstrætte beder Liège-prinsbiskoppen lensherren af Gwijde af Dampierre, den franske konge Philip den Frygtelige, om at sætte en stopper for kampene. I april 1278 samler kongen alle krigførende parter i Andenne omkring bordet og overvåger fredsforhandlingerne. Køkrigen ender så der, hvor den - ifølge legenden - begyndte. Balancen er tung: 15.000 døde og mange dusin ødelagte landsbyer. Men historien fortæller ikke, hvor mange køer der omkom i denne konflikt, der har fået deres navn.

I dag er kreaturmarkedet i Ciney det næststørste i Europa, efter Sancois i Frankrig.

Willem Vandenameele