Belfort i Aalst

Klokketræet blev først bygget i 1460 med en klokke. På forsiden står to statuer, der repræsenterer greverne af Flandern og Aalst. Imellem hænger en solur fra 1600. Den 7. juli 1879 brændte en del af bygningen igen under et fyrværkeri. Facaden, frontonen, tårnet og klokketræet blev genopbygget og klokkerne blev omsmeltet og udvidet fra 38 til 52.
Den funktionelle klokke minder hvert kvarter om klokketræets gamle tilstedeværelse på Grote Markt. De neogotiske cifre på uret i tårnet blev i 1960'erne udskiftet med en urskive med halve kugler. De aalstianske borgere kaldte siden da klokketræet "tettentoeren", henvisende til ligheden mellem uret og bryster.
I nicherne, under mottot (1555) Nec spe, nec metu (hverken ved håb, hverken ved frygt), befinder sig statuerne af en kriger og en borger, symboler for magten og friheden i det gamle Aalst. Klokketræet er, som en del af klokketræerne i Belgien og Frankrig, på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Under bygningen blev der anlagt kældre, der blev brugt som torturrum. Her blev "Banden af Jan de Lichte" retsforfulgt. Denne unikke kompleks fik en nutidig kulturel bestemmelse som mødelokale eller udstillingsrum. Kommunalbestyrelsesmøderne finder siden 1980'erne sted der igen.

DonBooze