Grube Leibnitz

Gruben Leibnitz, nogle gange også kaldet Gruben Leibnitz-Dante, er en tidligere farve-metalmalm-grube i Bensberg-mineralområdet i Rösrath i bydelen Hoffnungsthal. Grubenområdet Leibnitz strakte sig omkring vejen Am Heidenkeller i Sülze.

Den første skriftlige henvisning til Gruben Leibnitz findes i minerbog for Gruben Lüderich med dato den 20. september 1838. Her nævnes der et tidligere minedrift "på Heidekeller" uden yderligere detaljer. Rettighedsakten hos distriktsregeringen Arnsberg begynder med en ansøgning fra Dr. Christian Wöllner den 24. oktober 1838. Han ansøgte om minerettighederne til kobbermalmgangen Heidekeller, som fremover skulle bære navnet Cäcilia. Personalet til udviklingsarbejdet bestod af to mænd. I et skriv fra den 20. februar 1839 meddelte Wöllner den minerede, at der tidligere havde været en gammel minedrift. Den nyåbnede dybe tunnel havde nu mødt "den gang som de gamle drev". Endnu engang ønskede han at anmode om tildeling, da han havde brug for de indvundne kobbermalme til sin svovlsyreproduktion. Som svar derpå blev han den 14. august 1839 tildelt navnet Cäcilia. Quatemberbetalingen på 4 ½ silbergroschen for fundgruben og 1 ½ silbergroschen for "målene" skulle være forfalden fra kvartalet Crucis 1839. Siden den 15. marts 1841 var der ikke blevet betalt nogen Quatemberbeløb. Derfor erklærede man gruben Cäcilia "tilbage til det fri", altså uden ejer.

Wikipedia