Krausnicker Bjerge

Krausnicker Bjergene, også kendt som Bergspreewald, er opkaldt efter den sydligt beliggende landsby Krausnick. Den højeste top er Wehlaberg, som ligger på matriklen af Groß Wasserburg, og har en højde på 144 meter. Krausnicker Bjergene danner grænsen mellem Spreewald i sydøst og Dahmeland i nordvest. Både bjergene selv og de nærliggende søer tilhører Biosfærereservatet Spreewald og er et populært udflugtsmål. De nordvestlige dele ligger i naturreservatet Heideseen.

Landskabet af Krausnicker Bjergene blev, ligesom hele Brandenburg, dannet i istiden ved formningen af den skandinaviske indlandsis. De prægende isfremstød for Krausnicker Bjergene var fra Saale- og Weichselistiden. Den afgørende formning som højland fandt, ifølge den nuværende viden, sted allerede i Saaleistiden. Højlandet tolkes som en stauchmoræne. I den følgende Weichselistid nåede indlandsisen sin maksimale udvidelse mod syd ved bjergene. Isen omfavnede først bjergene som en strømpeiler og dannede syd for dem, kom fra øst, en gletsjertunge, i hvis bassin Luchsee i dag ligger. I staugningsområdet blev der pålagt yngre endemoræner, hvoraf Wehlaberg også er en del. Ved bjergene fandtes der to store gletsjert porte. Herfra blev der mod vest af Krausnicker Bjergene dannet en udstrakt sander ved Brand. Fra cirka 80 m over havets overflade ved Krausnicker Bjergene faldt den til cirka 60 m over havets overflade mod sydvest, før den grænser op til Baruths urstrømdal, som førte smeltevand videre mod vest. I dag findes der på Brand, som på DDR-tiden blev krævet af den sovjetiske hær, en cargolifter værftshal, der bliver anvendt som Tropical Islands.

Wikipedia