Det Grønne Skov

Nationale Landskab det Grønne Woud er et område på 35.000 hektar indenfor trekanten Eindhoven - Tilburg - ’s-Hertogenbosch. Området har en kerne på 7.500 hektar natur, bestående af skove, moser, hede og landbrugslandskab med popler.
De såkaldte lerbosser (ler er materiale, der er finere end sand) i Mellem-Brabant danner naturkernen i det Nationale Landskab Det Grønne Woud. De har ofte en lang historie og har udviklet sig relativt naturligt. Lerbosser har en høj biodiversitet (mange arter af planter og dyr), hvilket hænger sammen med de relativt fugtige jorde, som de er opstået på.
Det, der gør Det Grønne Woud særligt, er småskalaen og dermed den store variation i landskabet. Oprindelsen hertil går langt tilbage i tiden, da mennesket begyndte at opdyrke de vildvoksne jorde. Det kan stadig ses på de bulede marker, der opstod ved gødning af fattige jorde med hedevira og gødning, og som findes omkring Liempde og Haaren. Eller på de vidtstrakte poppelgræsenge, såkaldte coulisselandskaber. Et coulisselandskab er et halvåbent landskab, der gennem beplantning og byggeri har karakter af en scene med kulisser. Beplantningen består primært af hække og hegn. Under en gåtur gennem et coulisselandskab ser man landskabselementer forsvinde bagved og kort tid efter dukker de op igen.
Kampina (mellem Boxtel og Oisterwijk) er stadig et vildt naturområde. Navnet Kampina er afledt af det romerske ‘Campina’, et andet navn for Kempen, der betyder ‘vild mark’. Det er et af de få steder i Nord-Brabant, hvor der ikke er byggeri synligt.
Oprettelsesmåden for Oisterwijkske vennen (lavvandede søer på sandjord) er ikke i alle tilfælde helt sikker, men eftersom der i den direkte nærhed både er blæse-sandområder og bækløbene, antager man, at der både er afblæsningslag og strømdal-vandhuller.
Under alle omstændigheder er der en betydelig variation mellem vennen.
Kampina og de Oisterwijkske Vennen (begge udpeget som geologisk monument) udgør tilsammen et smukt eksempel på det let kuperede Brabants dæk-sandlandskab med paraboliske klitter, skove, hede, vennesøer og overgange til magre græsarealer i bækløbene.

VED BILLEDET
Van Esschenven i Oisterwijk ligger i en langstrakt udblæst lavning mellem sydvest-nordøst løbende dæk-sandruger. I overensstemmelse med den dominerende vindretning ligger de højest oprykkede rygge og klitter på øst-siden af ven.

flowrider