Nonmuseum

Nonseum er et Nonsens-museum i den nederøstrigske by Herrnbaumgarten.

Nonseum har siden 1994 præsenteret omkring 250 „opfindelser, som vi heller ikke har brug for“; sådan lyder definitionen af Nonseum. Allerede i 1984 og 1985 blev der af det senere Nonseum-team gennemført opfindermesser med fokus på nonsens, som blev bemærket regionalt. Ordet „Nonseum“ er et koffertord fra „Nonsens“ og „Museum“.

Institutionen, som også omfatter et friluftsområde og et museumsbiograf, stammer fra en idé fra den i 1991 grundlagte Forening til udnyttelse af tankernes overskud, som har haft til formål at få selv den sidste jordbo til at smile. Som følge heraf kan man i Nonseum se objekter som fåretrækningsmaskinen eller sortlys-pæren, men også opfindelser som parkør, der er udstyret med et rigtigt urværk, som hele tiden opdaterer tiden for ankomsten af den parkerede bil – en opfindelse, der allerede er blevet brugt af trafikanter for at undgå bøder, men som naturligvis ikke er lovlig.

Siden år 2000 er der i forbindelse med projektet „det for-vrængede landsby Herrnbaumgarten“ (i daglig tale fra vrænge i betydningen at betragte verden fra et andet synspunkt) i stigende grad blevet udført Nonseum-objekter i det offentlige rum i kommunen, fx „Den sidste hvileplads for vippestenen“, „Mindesmærket for de levende“ eller „Enkeltsoksmindesmærket“. Også overnatningssteder og gastronomi integreres gradvist i projektet.

Med Otto Grünmandl blev Nonsens-inventaret filmet. Filmen vises løbende i museet.

RouteYou