D'Hoppe og omegn Musikskov

Skovtur vest for D'Hoppe. Fra D'Hoppe via Bos Ter Rijst, Sint-Pietersbos og Bos Ter Eecken til Louise-Marie og videre gennem Musikskoven og Pottelbergbos med Pottelberg tilbage til D'Hoppe.

Krydsningspunkter: 6-52-40-39-37-38-43-44-45-46-36-35-91-92-32-93-7-9

D’Hoppe

D'Hoppe (fransk: La Houppe) er et husmandssted i den belgiske provins Hainaut. Det er en overvejende nederlandsktalende husmandssted, der tilhører kommunen Vloesberg (fransk: Flobecq). Det ligger på Pottelberg, mod øst ligger Rhodesberg. Kommunen Vloesberg har længe været et stridsspørgsmål mellem Flandern og Vallonien, tidligere mellem grevskaberne Flandern og Hainaut. Man talte dengang om Debattenland. Kommunen Vloesberg forblev ved fastlæggelsen af sproggrænsen i provinsen Hainaut og dermed i det franske sprogområde. Imidlertid har kommunen sprogfaciliteter for de nederlandsktalende, der anmoder om det.

Bos Ter Rijst

Bos Ter Rijst er et naturområde i de flamske Ardennerne i Sydøstre Flandern (Belgien). Det 25 ha store domæneskov forvaltes af den flamske offentlige service Agentschap voor Natuur en Bos. Naturområdet ligger på kommunen Maarkedal (delkommune Schorisse). Naturområdet er anerkendt som europæisk Natura 2000-område (Skovene i de flamske Ardennerne og andre sydflamske skove) og er en del af det flamske økologiske netværk. Bos Ter Rijst har fået sit navn fra den tidligere kvasende forvaltning. Indtil det 18. århundrede blev de unge træer og buske i skoven nedskåret til jorden hvert femte til ti år. Det fældede træ blev bundet sammen til bundter – kaldet ryshud – til bagovne.

Bos Ter Rijst ligger langstrakt på den stejle østside langs den øverste del af Molenbeek. Skoven ligger midt i det kuperede landskab i de flamske Ardennerne. Højden tager en stejl dykkertur fra 95 til 105 m i sydøst til 50 til 65 m i nordvest. Molenbeek forsynes af mange kilder i skoven og syd for den. Ved indgangen til skoven blev en mindesten afsløret til ære for Marcel Nachtergaele, en af pionererne inden for naturbeskyttelse. Damme langs Molenbeek danner det ideelle levested for krybdyr og padder. I 2003 blev hele 30 fuglearter observeret, herunder skovhornugle, ransugle, æblefink, musvåge, glanshoved og træklatrer. I kilderegionerne findes ildsalmander, og i skovens rand har hassellormen fundet sin plads. Molenbeek er levested for trehornet pigsvin, bramble og elvandsild. På grund af sin lille størrelse og ret isolerede placering er Bos Ter Rijst ret fattig på pattedyr. Alligevel findes der harer, igler, muldvarper, ræve, egern og hermeliner. På skovens østlige skråning graver ræven sin hule. Bos Ter Rijst er en meget varieret skov. Ved bækranden finder man almindelig ask, sort el og hassel. Desuden findes der hovedsageligt bøg, men også eg, hægg, sommereg, ahorn og poppel. Urtebunden omfatter forskellige plantearter: kæmpespejl, hængende korn, skovkorn, pilkorn, blege korn, spredtbladet guldveil, bjørneklo, sumspirea,... Der findes desuden et ti-tal brombærarter, herunder skovbrombær og nøgen skovbrombær. Om foråret forvandler forårsblomstrene sig til et farverigt tæppe: vild hyacint, skov anemone,...

Sint-Pietersbos

Sint-Pietersbos er et naturområde ved Musikbjerget i de flamske Ardennerne i Sydøstre Flandern (Belgien). Sint-Pietersbos er 57 hektar stort og grænser op til det 52 hektar store Musikbos. Sint-Pietersbos blev købt i 2011 af de flamske myndigheder fra den adelige familie Gautier de Rasse. Skovområdet er delvist skovreservat. Sint-Pietersbos ligger på kommunen Renaix. På Ferraris kortet var skoven allerede mærket som 'St Peetersbosch'. Skoven forvaltes af den flamske offentlige service Agentschap voor Natuur en Bos. Skoven er anerkendt som europæisk Natura 2000-område (Skovene i de flamske Ardennerne og andre sydflamske skove) og er en del af det flamske økologiske netværk. Inden for de europæiske naturmål vil der på sigt blive skabt 100 hektar ekstra skov ved Musikbos og Sint-Pietersbos. Sint-Pietersbos ligger på og omkring skråningen af den separate bakke Musikberg (150 m). I Sint-Pietersbos lever mange dyrearter: træklatrer, ræv, skovhornugle, musvåge, sort spætte, rådyr, smuk valmuer, dagsommerfugl, farverigt sølvfisk,... I Trochbeek i Sint-Pietersbos lever der stadig elvandsild. Sint-Pietersbos blev ikke fældet under Første Verdenskrig og indeholder derfor stadig sommereg, egetræer og asketræer på over 150 år (med en omkreds på op til fire meter).

Bos Ter Eecken

Bos Ter Eecken er et naturområde i de flamske Ardennerne i Sydøstre Flandern (Belgien). Skovområdet ligger på kommunen Renaix. Det ligger nord for Schorissesteenweg mellem Louise-Marie og Schorisse. Skoven forvaltes delvist af den flamske offentlige service Agentschap voor Natuur en Bos. Skoven er anerkendt som europæisk Natura 2000-område (Skovene i de flamske Ardennerne og andre sydflamske skove) og er en del af det flamske økologiske netværk.

Louise-Marie

Louise-Marie er et husmandssted på grænsen mellem Maarkedal og Renaix. Louise-Marie har en relativt ung historie. Sognet opstod i hollandsk tid (1815-1830) ud fra et naturligt, socialt og geografisk bånd mellem indbyggere fra kommunerne Ellezelles, Renaix, Nukerke, Schorisse og Etikhove. Planerne om at bygge en egen kirke blev udsat på grund af Belgiens uafhængighed. Til sidst blev den første sten i kirken lagt i 1850. At den første belgiske dronning, Louise Marie af Orléans, døde på dagen for førstestenlæggelsen af kirken, skulle forklare navnet på sognet Louise-Marie, selvom dette ikke kan siges med sikkerhed. Samtidig med kirken blev der også bygget en præstegård og skole. Den 19. september 1853 blev kirken officielt indviet. På denne dato afholdtes den første marked i Louise-Marie, som stadig er en årlig tradition. Den mest karakteristiske bygning for Louise-Marie er uden tvivl alderdomshjemmet Saint-Leonard fra 1902 i neogotisk stil.

Louise-Marie er en unik landsby midt i de flamske Ardennerne, beliggende på den nordlige skråning af Musikbos på grænsen mellem Maarkedal og Renaix. Landsbyen er kendt for sin livlighed, festlige markeder, ølfløjter, hårdt arbejde... I dette område er de flamske Ardennerne på deres bedste: det kuperede landskab, de smukke skove, de bølgende landeveje og stier, ro og stilhed, kort sagt, alt hvad en vandrer, cyklist eller naturelsker kan ønske sig. Musikbjerget med en højde på 147 m er en af attraktionerne og ligger inden for gåafstand fra den smukke kirke og landsbyens plads, hvor du kan finde kunstværket "Louise-Marie der er musik i". En ekstra værdi for landsbyens plads og et symbol på vores sogn. En skulptur, som befolkningen i Louise-Marie med rette kan være stolte af og som andre nok kan blive en smule misundelige over. Du finder også en stor parkeringsplads, hvorfra mange vandre- og cykelruter starter.

Muziekbos

Muziekbos er et naturområde på Musikbjerget i de flamske Ardennerne i Sydøstre Flandern (Belgien). Muziekbos er 52 hektar stort og grænser op til det 57 hektar store Sint-Pietersbos. Domæneskoven forvaltes af den flamske offentlige service Agentschap voor Natuur en Bos. Skoven er anerkendt som europæisk Natura 2000-område (Skovene i de flamske Ardennerne og andre sydflamske skove) og er en del af det flamske økologiske netværk. Inden for de europæiske naturmål vil der på sigt blive skabt 100 hektar ekstra skov ved Muziekbos og Sint-Pietersbos. Muziekbos ligger på og omkring skråningen af den separate bakke Musikberg (150 m). Navnet Muziekbos har oprindeligt ikke noget med musik at gøre. "Muz" i ordet Muziekbos henviser dog til det keltiske "moeras" - et sumpet område beliggende mellem vandområder. Muziekbos ligger i det meget kuperede landskab i de flamske Ardennerne, med stejle dale, bølgende bakker og dybt skårne dale. For tre millioner år siden lå disse bakker stadig som sandbanker ved kysten af et lavvandet og tropisk hav. På det højeste punkt i skoven står Geuzentoren, et rundt tårn fra 1864 bygget af jernsandsten. På en bue fra Geuzentoren ligger en forhistorisk gravhøj fra bronzealderen. Centralt i højen fandtes gravkammeret. Her blev der fundet to urner med brændte knogler fra en mand og en kvinde, aske og kul. Muziekbos giver ly til mange dyrearter: træklatrer, ræv, skovhornugle, musvåge, sort spætte, rådyr, smuk valmuer, dagsommerfugl, farverigt sølvfisk,... I Trochbeek i Sint-Pietersbos lever der stadig elvandsild. På den restaurerede hede med gazzelstrue på toppen af Musikbjerget findes der blåvingede græshopper og grøn sandløber. Muziekbos er en bøgeskov, der blev genplantet efter Første Verdenskrig. Målrettede tøjfald og fældninger i bestemte zoner af skoven vil på sigt omdanne Muziekbos til en blandet laurbærskov med bøg, kirsebær, eg og ask. Rundt om toppen af Musikbjerget blev der i 2014 fældet 2,5 hektar nåleskov for at genoprette den oprindelige vegetation med lyng, gazzeltornstruweel, broomstruweel og blomstrende tørt græsgang. Muziekbos er især kendt for forårsblomsterne. Om foråret skaber skovhyacinter ("blå sokker"), små jomfruens hjerte og allium et farverigt tæppe. Også den sjældne lilla skæbne, nævnt på den flamske røde liste over planter, findes i Muziekbos. Det tilstødende Sint-Pietersbos blev ikke fældet under Første Verdenskrig og indeholder derfor stadig sommereg, egetræer og asketræer på over 150 år (med en omkreds på op til fire meter).