Datenquelle: GroeneHartstocht
Den “hvide kirke” på De Montignylaan 18 i Willige Langerak lå indtil 1943 midt i landsbyens kerne i den tidligere kommune Willige Langerak. I dag er kirkebygningen, som følge af en grænseændring i 1970 og senere nybyggeri i området, en del af boligområdet Schoonhoven-Ost.
Den ældste historie om kirken i Willige Langerak er i høj grad indhyllet i tåge. Den første omtale af en kirke på denne plads stammer fra 1272. I dokumentet fra det år, hvor hr. af Haastrecht og Vlist sælger en udtørringsgrøft til hrerne af Langerak og Zevender, nævnes “den kercke til Langerack”. Givet placeringen af denne grøft kan det ikke være anderledes end, at her refereres til kirken i Willige Langerak og ikke den i Langerak på bredden på den anden side af Lek. I 1291 omtales Wilgerkercke i gamle dokumenter, hvilket sandsynligvis også henviser til Willige Langerak.
Den ældste kirke blev sandsynligvis bygget i første halvdel af det trettende århundrede på en forhøjning i landskabet langs Lek. Det er forståeligt: man ønskede, at kirken skulle forblive tør og sikker ved højvande fra Lek. Kirken faldt ind under det kirkelige styre af Kapitlet i Oudmunster, lederne af Skt. Salvator-kirken i Utrecht. Prosten for Oudmunster, formand for dette styre, havde ret til at udnævne en præst for den, dengang selvfølgelig stadig katolske kirke i Willige Langerak. Sognet Willige Langerak strakte sig over den navngivne opdyrkning, som lå helt mod øst; vestgrænsen blev dannet af bækken Zevender. Vest for dette lå Schoonhoven, som sandsynligvis blev udviklet senere end Willige Langerak. Mellem Zevender og kirken var der indtil slutningen af det sekstende århundrede en næsten sammenhængende bebyggelse, hvorfra beboerne også alle gik i kirke i Willige Langerak. Også det gamle Karmeliterkloster for Sankt Michael i den Hem tilhørte sognet.
Under den 80-årige krig led kirken sandsynligvis under kampene mellem den spanske konges hære og geuzen, som endelig i 1577 fik magten i Schoonhoven og omegn. Det er sandsynligt, at kirken i denne proces stort set gik tabt. Først i 1627, omkring halvtreds år senere, blev der taget skridt til at genopbygge tårnet på kirken, hvoraf kun grundstenen af klostermursten var bevaret. Kirketårne var i de fleste steder i Lopikerwaard under ledelse af det civile styre i landsbyen, hvor de stod, og blev forvaltet af kirkens mænd, der blev udnævnt af landsbyens herre. Det var også tilfældet i Willige Langerak. Det forklarer, hvorfor den første sten til det nye tårn blev lagt af en skibsfører, der sandsynligvis også var kirkens mand: “Jan Jacobsz Uveren, vil dette høre. Har lagt den første sten i dette tårn. Han var en mand af stor forståelse, Skibsfører af dette land. 1627”. Tårnet havde også en funktion som forsvarsanlæg: murene er meget tykkere end dem på selve kirkebygningen og indeholder også skydeværker. Det er en firkantet bygning i tre niveauer.
Kirkeafdelingen bag tårnet blev først til omkring 1650. Indtil da var der sandsynligvis ikke en selvstændig reformert menighed i Willige Langerak, for efter reformationen blev tilhængerne af den nye lære betjent af præsten fra Langerak på den anden side af Lek indtil 1651. På forskellige steder i kirkerummet, blandt andet på prædikestolen og en af de herres bænke, er årstallet 1650 angivet.
I den katastrofale år 1672 måtte Willige Langerak og dens kirke igen tåle hårde prøvelser. Kirken blev igen alvorligt beskadiget; først i det første kvartal af det attende århundrede var der penge og materialer til at bringe bygningen i god stand. En stor ombygning fandt sted i 1836, og i 1893 blev kirken udvidet. I 1930'erne blev taget på kirken fornyet. Fra 1977-1979 blev tårnet restaureret, og i 1990-1991 blev der udført restaurerings- og reparationsarbejde på kirken. Her blev blandt andet den stærkt forringede fundament taget under behandling.
Interiøret i kirken er enkelt, men har stadig elementer fra det syttende århundrede. Prædikestolen er placeret på den østlige side af kirken, hvor ca. 230 personer kan deltage i gudstjeneste. På den nordlige side af kirken findes "Herrenbænken", hvor hrerne af Willige Langerak og Zevender kunne sidde, når de var tilstede i landsbyen. Bænken kaldes også "Montignybanken", opkaldt efter familien Le Fevre de Montigny, som i det nittende århundrede ejede godset Willige Langerak. Kirkeorgelet blev lavet i 1886 af firmaet L van Dam & Zonen fra Leeuwarden og placeret i en front i neo-renæssancestil efter design af den Schoonhovenske arkitekt J. Smits.
Den nederlandske reformerte kirke i Willige Langerak er et nationalt monument. Kirken har siden det syttende århundrede haft en præstestued, som blev erstattet af en ny præstebolig i 1836. Denne præstebolig måtte i 1958 nedrives i forbindelse med udvidelsen af den gamle Kirkegade, nu kaldet De Montignylaan, og den nuværende præstebolig blev bygget.
Datenquelle: RHC Rijnstreek
| | Öffentlich | Deutsch • Englisch • Französisch • Italienisch • Niederländisch • Spanisch
Wählen Sie eine der beliebtesten Aktivitäten unten aus oder verfeinern Sie Ihre Suche.
Entdecken Sie die schönsten und beliebtesten Routen in der Gegend, sorgfältig gebündelt in einer passenden Auswahl.
Datenquelle: GroeneHartstocht
Wählen Sie eine der unten aufgeführten beliebtesten Kategorien oder lassen Sie sich von unserer Auswahl inspirieren.
Entdecken Sie die schönsten und beliebtesten Sehenswürdigkeiten der Gegend, sorgfältig gebündelt in einer entsprechenden Auswahl.
Datenquelle: GroeneHartstocht
Mit RouteYou kannst du ganz einfach eigene Karten erstellen. Plane deine Route, füge Wegpunkte oder Knotenpunkte hinzu, plane Sehenswürdigkeiten und Einkehrmöglichkeiten ein und teile alles mit Familie und Freunden.
Routenplaner

<iframe src="https://plugin.routeyou.com/poiviewer/free/?language=de&params.poi.id=8176863&params.language=da" width="100%" height="600" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
© 2006-2025 RouteYou - www.routeyou.com