Minnewaterbroen - Brugge

Den populære legende fortæller, at den som går over Minnewaterbroen med sin elskede, vil kende evig kærlighed sammen.

Legenden går som følger:

I den tid hvor romerne begyndte at erobre Gallien, havde en gammel sømand sagt farvel til havet og levede med sin smukke datter Minna ved bredden af Reie, som dengang stadig hed Roya, omgivet af skove og moser. Fordi han følte, at han ikke havde lang tid tilbage at leve, bekymrede han sig for sin datters fremtid. Derfor ønskede den gamle fisker, at hun skulle gifte sig så hurtigt som muligt. Han havde allerede et fremtidigt ægteskab for Minna i tankerne. Hans valg faldt på Horneck, en ung fisker fra bosættelsen, som kom på besøg ind imellem.

Minna derimod var blevet forelsket i Stromberg, en ung landmand fra en nabostamme. Hun skjulte dette for sin far, fordi hun vidste, at han ikke havde meget til overs for den nabostamme. For at undgå uenighed udsatte hun hele tiden en definitiv beslutning.

Da romerne invaderede landet, gik krigerne fra alle stammer i krig. Så også Stromberg, der inden han rejste havde fået Minna til at love sin kærlighed og troskab.

Den gamle fisker så sin chance for at bryde Minnas stædige vilje, og han besluttede, at hendes ægteskab med Horneck skulle finde sted ved den tredje solopgang. Minna var fortvivlet, revet mellem sit løfte til Stromberg og sin fars vilje. Hun græd i to nætter, så hendes øjne blev røde, og den tredje morgen var hun sporløst forsvundet. Hun vandrede modløst langs Roya’s bredder, indtil hun til sidst faldt udmattet om.

En tid senere var krigen med romerne forbi, og Stromberg kom tilbage. Da han hørte, at Minna var forsvundet, begyndte han en besværlig eftersøgning. Til sidst fandt han hende, gemt i det tætte buskads, ved bredden af Roya. Det hjalp dog ikke længere. Minna var totalt udmattet af den lange vandring, og hun døde i sin elskedes arme. Først ville Stromberg tage sit eget liv, men han besluttede at ære stedet hvor Minna var død for altid. Efter at have bygget en hytte, lagde han en dæmning i bækken, og i midten af den tørre sengen lavede han en grav, hvor han lagde Minna til hvile for evigt. Derefter lod han vandet strømme frit igen. På bredden hvor han havde fundet Minna, satte han en tung stenhøj, hvorpå han, som et minde om Minna, « MINNA-VAND » mejslede.

Der hvor stenen engang stod, står nu Poertårnet ved Minnewater, og hvor dæmningen engang lå ligger nu Minnewaterbroen. Alle forelskede par ønsker at tage en selfie der sammen og kaste en mønt på Minnas grav. Bruges Romeo og Julia hedder Minna og Stromberg...

Til info: navnet 'poertårn' kommer fra ordet 'poer', som er vestflamsk for pulver, krudt; fordi der blev opbevaret krudt i det.

willem vandenameele