Monument for bøndernes krig - Mechelen

Dette mindesmærke for Bondekrigen (1798) bestående af et smedejernskors og en stor støbejern Christus står på stedet for den tidligere kirkegård.

Dette monument, oprettet og indviet den 23. oktober 1898 af Davidsfonds, mindes de 41 oprørere der en hundred år tidligere under "Bondekrigen" i 1798 blev skudt af franske soldater.
Deres massegraf blev opdaget i 2010 under arkæologiske udgravninger på gravpladsen ved Saint-Rombout.

Dette er korset fra Sankt Nicolauskirken i Dessel (provinsen Antwerpen). På den hårde sokkel står der forskellige inskriptioner og en kobberplade.

Bondekrigen var et sydnederlandsk bondeoprør i 1798, rettet mod den franske besættelse. Den lokale (landlige) befolkning fra forskellige dele af især nutidens Flandern gjorde oprør på grund af blandt andet den strenge militære dominans, ekstra skatteopkrævninger og konfiskationer, den antikatholske politik, indførelsen af militær værnepligt og undertrykkelsen af det eget sprog til fordel for fransk. Også nationalisering og privatisering af landbrugsjorder gives som en yderligere årsag.

Den 12. oktober 1798 var de første skærmydsler allerede begyndt i den østflamske landsby Overmere. Mellem den 5. oktober og den 19. oktober blev der op til fire gange fra stadhuset i Mechelen råbt, at mange unge mænd ville blive tvunget ind i den franske hær. Dette var for mange den berømte dråbe, der fik folk til at protestere for alvor.

Kun et snese franske soldater blev i byen, og portene blev efterladt åbne. Fordi byen derfor lå klar til at blive indtaget, kunne bondekrigerne (også kaldet brigander) nemt tage Mechelen på 22. oktober. Indtagelsen af byen skete ganske spontant, uden rigtig koordineret ledelse. Samme dag kunne franskmændene under ledelse af Béguinot med sit relativt lille antal tropper, allerede overtage byen igen.

Den 23. oktober kom der igen et angreb fra bondekrigerne. Mechelen blev denne gang næsten helt omringet, og Béguinot kunne ikke slå briganderne tilbage. To oberster, Mazingant og Conroux, kom med deres tropper fra Boom. Så franskmændene havde i alt omkring 550 mænd, som udgjorde en for stor magt for briganderne. Med denne forstærkede styrke kunne briganderne denne gang blive besejret.

Der blev hurtigt oprettet et "krigsråd" og af de 70 fanger blev 41 fundet skyldige i "forræderi mod den franske republik". De blev lige ved Sankt-Rombouts kirkegård skudt og hvis de ikke straks var døde, blev de stukket med bajonetter. Derefter blev de smidt i en massagraf, nogle endda ikke helt døde. Det skulle tjene som et signal til andre oprørere i regionen.

willem vandenameele