Wilhelm-Ernst-Gymnasium Weimar

Wilhelm-Ernst-Gymnasium på Herderplatz 14 i Weimar blev grundlagt i 1712 af hertug Wilhelm Ernst og er den ældste skolebygning i byen. Her underviste bl.a. forfatterne Johann Gottfried Herder, Johann Heinrich Voß, Friedrich Wilhelm Riemer og Johann Karl August Musäus. Den gamle gymnasium er udpeget som et enkeltstående mindesmærke og er en af de få bevarede profane bygninger fra den forklassiske tid i Weimar. Den ligger på en bymæssigt fremtrædende placering i den gamle bydel og er som en af tre Weimarer Herdersteder en del af ensemblet "Klassisk Weimar", som blev erklæret som verdensarv af UNESCO i 1998.
Wilhelm-Ernst-Gymnasium blev i 1712 indrettet på foranledning af hertug Wilhelm Ernst af Sachsen-Weimar i stedet for den gamle by- og landskole fra 1561 som en ny hertuglig skoleinstitution for begavede under navnet "Wilhelminum Ernestinum". Blandt lærerne her var blandt andet Johann Heinrich Voß, Friedrich Wilhelm Riemer og Johann Karl August Musäus. Efter flere års skolebrug overtog den til Weimar indkaldte generaldirektor Johann Gottfried Herder i 1776 ledelsen af gymnasiet og fik som Ephorus samtidig den overordnede tilsyn med alle skolerne i hertugdømmet Sachsen-Weimar-Eisenach. Fra 1784 overlod storhertug Karl August af Sachsen-Weimar-Eisenach festlokalet til den reformerede menighed til gudstjeneste. Omkring 1800 fik skolen et skolebibliotek, som i lang tid havde været savnet. I det 19. århundrede fortsatte bygningen med at fungere som et humanistisk gymnasium. Stigende elevtal førte den 10. oktober 1887 til flytning til en større skolebygning på Amalienstraße 4 i Weimar. Den gamle bygning på Herderplatz blev fra 1910 brugt som hertugligt-saksisk byggeskole. Wilhelm-Ernst-Gymnasium blev kun kaldt det indtil 1945. I DDR blev der i det tidligere gymnasium indrettet et naturhistorisk museum i 1953. Desuden husede bygningen "Det polytekniske center" for Weimarer skoler med undervisningsklasser og produktionslokaler.

Wikipedia