Routing: Vandring - knudepunkter, Vandring - smukkeste

Efter at have forladt naturområdet Canisvliet ved knp 30, går du ad diget langs kanalen fra Terneuzen til Gent i retning mod broen. Herefter følger en smuk beskrivelse af hr. J. de Baets med fortsættelsen af turen gennem kernen af Westdorpe. 

Når vi går under broen, er det stadig svært at forestille sig, at der engang lå en sluse her ved en lille fæstning kaldet “Pas”. Det eneste, der stadig minder om dette, er navnet på den lille bosættelse “Passluis”. Vi befinder os nu på Graafjansdijk, en del af Landdijk, som dengang blev anlagt for at beskytte det bagvedliggende land mod de mange oversvømmelser i det 15. århundrede.

Vi passerer Vissersverkorting og efter et hundrede meter ser vi til venstre for vejen “Hof van Autriche”, en gård med et markant stråtag. Omkring dette fredede monument ligger der i øjeblikket en minicampingplads. Ved indkørslen står der to såkaldte “Østrigere”, grænsepæle fra det 18. århundrede med den statslige løve på den ene side og den dobbelthovede østrigske ørn på den anden. Et stykke længere fremme tager vi stien til venstre nederst på diget. Straks står vi foran en gammel gård med en lang indkørsel. Dette var fødestedet for Jan Dellaert, grundlægger og designer af vores nationale lufthavn Schiphol. Vi går videre oppe på diget og passerer Jan Dellaertstraat. Bag hus nummer A153 ser vi en stor “fransk kap” lade. Denne særlige bygning var i syv år landsbyens kirke i Westdorpe, efter at den dengang eksisterende kirke var forsvundet på grund af krig. Stående foran huset ser vi lige foran os et lille særligt bygning med et spidst tag. Det er en gammel transformationsstation, som er blevet smukt restaureret. Hvis du er heldig, står døren åbent, og du kan også tage et kig ind. Til venstre løber der en parallelvej, Jernbanen. Et levn fra sporvognslinjen, der her sørgede for transport af sukkerroer og passagerer indtil 1949. Vi bliver på diget, og vi ser næsten med det samme til højre en af de gamle bryggerier i vores landsby, “Den Hvide Løve”. Fra 1900 til efter den seneste verdenskrig havde Westdorpe tre vigtige bryggerier. Betydningen af denne industri var meget stor, og i dag danner disse bryggerier stadig en livlig del af vores arv. Øllet fra Westdorpe var kendt langt over landegrænserne.

Vandreturen fører os videre forbi det eneste hotel i landsbyen, og snart står vi på landsbyens torv, hvor kirken, ved siden af nogle markante boliger, kræver størst opmærksomhed. Det mest iøjnefaldende her er formen på tårnet. Dette er ikke som sædvanligt udstyret med en spids, men med et sadeltag. Det skyldes en friserisk designer, der under opbygningen efter krigen anvendte denne stil her. Bag indgangen til kirkegården står det stemningsfulde monument for de døde borgere under denne seneste krig. I kir bygningen er der i øjeblikket et splinternyt multifunktionelt center og et meget interessant museum, hvor du kan finde tilbage til historien og arkæologien i landsbyen. Hvis vi følger stien videre, kommer vi til højre ved en forhøjning i fortovet, som i folkemunde kaldes “Molenberg”. Det minder os om, at der engang stod en vindmølle her. For husnummer B14 står der endnu et eksemplar af en “Østriger”. Selve huset er et typisk eksempel på jugendstil med en smuk tagdekoration. Efter et hundrede meter, ved det tidligere Concordia bygning, drejer vi til højre. Den naturlige sti fører os via Molenkreek og Schuttersweide ind i Molenstaart. Vi drejer til venstre, og efter broen over vandet drejer vi straks til højre. Den delvist befæstede vej fører os mellem marker og vand tilbage til startpunktet for vandreturen.