Vandring: Geologi- og minevej

Indtil 1971 blev der udvundet basaltsten på Hohen Hagen - for øvrigt engang en af de nordligste vulkaner i Tyskland: Denne sten blev dannet for omtrent 14 millioner år siden, da den afrikanske plade pressede sig mod den europæiske, og disse bevægelser påvirkede helt ned i det nuværende Sydniederlande.

Med 3,7 kilometer er det den korteste tur, men den kan også forlænges til i alt 7,9 kilometer på halvvejen (se D2). Den starter ved foden af Gaußtårnet og går først mod syd og derefter mod vest gennem det tidligere udvinningsområde. Indtil 1971 blev der udvundet basaltsten på Hohen Hagen - for øvrigt engang en af de nordligste vulkaner i Tyskland: Denne sten blev dannet for omtrent 14 millioner år siden, da den afrikanske plade pressede sig mod den europæiske, og disse bevægelser påvirkede helt ned i det nuværende Sydniederlande. Lavaen fra de aktive vulkaner stivnede efter udbrud i sekskantede basaltstænger. Denne hårde og vejrbestandige basalt blev især fra begyndelsen af det 19. århundrede en eftertragtet byggemateriale til vejbyggeriet - veje belagt med basaltsten vidner stadig om det i dag. Med hamre og hakker blev stenen brudt på Hohen Hagen og transporteret væk ad vognbaner, senere blev der endda bygget en fire kilometer lang svævebane til Dransfelder station. I topåret blev der udvundet 500.000 ton pr. år. Alt i alt blev der udvundet over 3,5 millioner kubikmeter basalt og sand på Hohen Hagen. Langs rekultiverede og genplantede områder går det ind i Dransfelder byskov. Denne arterige kalkbregneskov tilhører som såkaldt Flora-Fauna-Habitatområde det europæiske beskyttelsessystem Natura 2000. Forbi mindesmærket Giesekestein går turen tilbage til udvinningsområdet. Langs den gamle brudrand fører stien; stationer fortæller om geologi og basaltudvinding. Gennem uddannelsesstedet „Haus Hoher Hagen“ fører stien tilbage til parkeringspladsen.

Kilde: Göttinger Land, Naturpark Münden e. V.