Markedspladsen Einbeck

Markedspladsen i Einbeck opstod som et middelalderligt gadesalg og er byens keimcelle. Med rådhuset, markekirken og de mange bindingsværkshuse fra det 16. århundrede danner den stadig i dag centrum for den historiske gamle bydel og anvendes fortsat som udesalg, til byfesten eller til sæsonmarkeder.
Efter 1100, senest i tiden for Heinrich Løven, opstod der på dette sted en langstrakt gadesalg med borgerlig bebyggelse på en lerbakke syd for Bachaue ved det Krumme Vand. Arkæologisk er der indtil nu på markedspladsens område som den første bebyggelsesspor blevet påvist brugskeramik fra midten af det 12. århundrede. I umiddelbar nærhed lå det allerede i det 11. århundrede grundlagte Alexander-Stift, et pilgrimssted. Umiddelbart øst for markedspladsen var der en vadested over bækken, den nuværende Lange Bro. Mod vest, over Tiedexer Straße og Tiedexer Tor, førte en middelalderlig handelsvej fra byen til passagen ved Landwehr ved Klapperturm og videre mod Solling. Mod syd kom man gennem Markstraße til Leinetal og videre til de øvertyske handelspladser; mod nord førte en højvej over Hube. For handelsmændene var markedspladsen et ideelt hvilested og oplagringssted. Hvor de første handelsmænd, der bosatte sig permanent på markedspladsen, kom fra, vides ikke.

Wikipedia