Werder

Werder grænser mod nord til Garzau-Garzin, mod vest til Lichtenower Mühlenfließ og Rehfelde-Siedlung, mod syd til bydelen Zinndorf samt mod øst til naturparken Märkische Schweiz. Vej 232 går forbi byen mod vest.

Wettinerne erobrede i begyndelsen af det 13. århundrede Barnim og pressede langsomt slavernes tilbage. For at fastholde deres herredømme oprettede de landsbyer og byer. Omkring 1230 gav markgreven Heinrich III. landsbyen Werder, som kunne betale skat, til klosteret Zinna i Jüterbog. Cistercienserne opførte i det 13. århundrede den landsbykirke af marksten. Angerdorf blev første gang nævnt i 1309 i et dokument fra Strausberg. Her optræder en Johannes dictus Werder. Fra året 1375 er der første gang nævnt en mølle. Den eksisterer ikke længere i det 21. århundrede. Med reformationen tilfaldt landsbyen den brandenburgske kurfyrste og tilhørte fra cirka 1553 det kongelige domæneamt Rüdersdorf. Under Trediveårskrigen blev stedet ødelagt. I 1738 åbnede den første skole i landsbyen. I starten var der kun 29 børn, men antallet steg i 1874 til 50 elever. Med tilslutningen af Rehfelde til Østbanen Berlin – Küstrin steg befolkningstallet også i de omkringliggende landsbyer. I den anden halvdel af det 19. århundrede opstod der mange firelænget gårde med beboelsesrum, stald og lade. Indbyggerne opgav ved udgangen af det 19. århundrede kirkegården omkring kirken og åbnede et nyt begravelsessted i byens sydlige del. I 1928 opførte brandværnet et sprøjtehus, som samtidig fungerede som fængsel. Efter Anden Verdenskrigs afslutning kom flere og flere flygtninge og genbosættere til Werder. De fik tildelt jord efter grundlæggelsen af DDR i forbindelse med jordreformen. Det offentlige godst Sophienfelde blev dannet. I oktober 1952 grundlagde ni medlemmer en LPG, som et år senere blev til faddervirksomheden for institut for læreruddannelse i Waldsieversdorf.

Wikipedia