Montségur

Graal skulle ifølge nogle være bægeret, som Jesus drak af under den sidste nadver, eller bægeret, hvormed Josef fra Arimathea indsamlede Jesu blod på korset. Andre nedskriver det til et symbolsk begreb, som skulle repræsentere Jesu blodlinje. Graalhistorierne dukkede kraftigt op under højdepunkterne af Tempelridderne (som betragtes som beskyttere af Graalen) og korstogene. Denne kulthandling blev stærkt forbudt af Kirken, men forblev dog succesfuld i århundreder. I to århundreder forsvandt dog Graalhistorierne, sammentræffende med "udryddelsen" af Tempelridderne i begyndelsen af det 14. århundrede, indtil Sir Thomas Malory i sin "Morte d'Arthur" i 1470 gav historien nyt liv, der strækker sig indtil i dag. Selv under 2. verdenskrig skulle nazisterne have troet på dens eksistens og fået udført udgravninger under ledelse af Otto Rahn i Montségur og Rennes-le-Château. Ifølge nogle historier skulle Graalen være blevet bragt til Glastonbury i England af Josef fra Arimathea. En anden fortælling er, at det blev bragt til Frankrig, nær Marseille, af Maria Magdalena.

Dromos