Slot Hof til Melis

Et omgivet hele, bestående af en forgård med bygninger og det egentlige slotkompleks med forskellige volumener fra første kvartal af det 20. århundrede, inspireret af neo-flamsk renæssancestil, der går tilbage til et gammelt sted.

Det i de gamle dokumenter forekommende "Melisheim" indeholder et suffiks (-heim eller -hem), der henviser til et beboet sted (gård, landsby,....): ved den ældste omtale i 1448 er der tale om en gård, len fra herrerne af Grimbergen, dengang tilhørende Maria Taye og derefter ejer af forskellige fremtrædende familier. Siden det 18. århundrede og indtil nu ejet af familien de Beughem de Houtem, hvis seneste døde i 1961. I dag beboet af baronesse Anne-Marie van Eyll, enke efter burggraf og borgmester Arthur de Beughem, der gav det i testamente til sin nevø Geoffroy de Pierrefeu.

Det oprindelige kompleks lå midt i Breut- og Kasteelheide (se gamle kort); voksede til et slot for græskabets herlighed Melis med "Wo(e)l(f)put(te)hoef" (se Breutheide nummer 20 sted med bevaret vold) som en afhængig lejehof (indtil 1977). Ifølge en første, kortfattet beskrivelse fra 18 januar 1649 skulle det have set ud som en befæstet bolig, lukket på alle fire sider, med tårne, skydeskår, slotsgrav og hævebro. Vidnesbyrd fra det 19. og 20. århundrede omtaler et kapel, en dam, et lysthus og en iskælder ("coelcamere") i skoven.

Et omgivet hele, bestående af en forgård med bygninger og det egentlige slotkompleks med forskellige volumener fra første kvartal af det 20. århundrede, inspireret af neo-flamsk renæssancestil, der går tilbage til et gammelt sted.

Det i de gamle dokumenter forekommende "Melisheim" indeholder et suffiks (-heim eller -hem), der henviser til et beboet sted (gård, landsby,....): ved den ældste omtale i 1448 er der tale om en gård, len fra herrerne af Grimbergen, dengang tilhørende Maria Taye og derefter ejer af forskellige fremtrædende familier. Siden det 18. århundrede og indtil nu ejet af familien de Beughem de Houtem, hvis seneste døde i 1961. I dag beboet af baronesse Anne-Marie van Eyll, enke efter burggraf og borgmester Arthur de Beughem, der gav det i testamente til sin nevø Geoffroy de Pierrefeu.

Det oprindelige kompleks lå midt i Breut- og Kasteelheide (se gamle kort); voksede til et slot for græskabets herlighed Melis med "Wo(e)l(f)put(te)hoef" (se Breutheide nummer 20 sted med bevaret vold) som en afhængig lejehof (indtil 1977). Ifølge en første, kortfattet beskrivelse fra 18 januar 1649 skulle det have set ud som en befæstet bolig, lukket på alle fire sider, med tårne, skydeskår, slotsgrav og hævebro. Vidnesbyrd fra det 19. og 20. århundrede omtaler et kapel, en dam, et lysthus og en iskælder ("coelcamere") i skoven.

Et omgivet hele, bestående af en forgård med bygninger og det egentlige slotkompleks med forskellige volumener fra første kvartal af det 20. århundrede, inspireret af neo-flamsk renæssancestil, der går tilbage til et gammelt sted.

Det i de gamle dokumenter forekommende "Melisheim" indeholder et suffiks (-heim eller -hem), der henviser til et beboet sted (gård, landsby,....): ved den ældste omtale i 1448 er der tale om en gård, len fra herrerne af Grimbergen, dengang tilhørende Maria Taye og derefter ejer af forskellige fremtrædende familier. Siden det 18. århundrede og indtil nu ejet af familien de Beughem de Houtem, hvis seneste døde i 1961. I dag beboet af baronesse Anne-Marie van Eyll, enke efter burggraf og borgmester Arthur de Beughem, der gav det i testamente til sin nevø Geoffroy de Pierrefeu.

Det oprindelige kompleks lå midt i Breut- og Kasteelheide (se gamle kort); voksede til et slot for græskabets herlighed Melis med "Wo(e)l(f)put(te)hoef" (se Breutheide nummer 20 sted med bevaret vold) som en afhængig lejehof (indtil 1977). Ifølge en første, kortfattet beskrivelse fra 18 januar 1649 skulle det have set ud som en befæstet bolig, lukket på alle fire sider, med tårne, skydeskår, slotsgrav og hævebro. Vidnesbyrd fra det 19. og 20. århundrede omtaler et kapel, en dam, et lysthus og en iskælder ("coelcamere") i skoven.

Loebas