Montaubanbakke

Montaubanbakken var allerede beboet i den nye stenalder, cirka 2000 år før vores tidsregning. Også mennesker fra jernalderen har bosat sig der og omkranset klippefremspringet med en forsvarsmur, som delvist stadig er bemærkelsesværdigt godt bevaret. I det fjerde århundrede blev stedet omformet af romerne til en befæstning, rettet mod de invaderende germanere. De har blandt andet bygget den store, centrale forsvarsmur, der består af 40 store blokke forarbejdet sten. Nogle sten viser stadig smukt skulpturarbejde: de stammer fra de store gravmonumenter langs den vej, der gik forbi Étalle. Det interessanteste skulpturarbejde er uden tvivl den berømte høstemaskine fra Trevieren. Det var første gang, at arkæologerne fandt et bas-relief med et naturtro billede af, hvad der sandsynligvis har været den første landbrugsmaskine opfundet af mennesker; den blev allerede beskrevet i det første århundrede af Plinius den Ældre. De skulpturerede sten i forsvarsmuren er kun replikaer. De ægte opbevares på stedet i et lille underjordisk museum, og ved siden af står en rekonstruktion af en høstemaskine (selvom det ikke er så klart, hvordan den kunne fungerer). For øvrigt kan man også se resterne af et senmiddelalderslotårn, som ifølge legenden skulle have været ejet af de Fire Heemskindere. Ikke langt fra den donjon springer en særlig kilde ud fra bakkevægen: en cranière, og den er så kalkholdig, at vandet nærmest indkapsler mosserne i kalk. Men vi formoder, at besøgende straks tager hver en stykke forkalket natur med sig, ærgerligt.

Lannoo