Sint-Martinuskirke

Ifølge nogle kilder eksisterede denne kirke allerede i 964. Kirken, formodentlig i træ, var engang kapel for den tilstødende borg Ten Daele.
Efter nogle mindre renoveringer i årtierne efter dens indvielse udviklede der sig idéer til at udvide kirken yderligere: i 1878 blev hele skibet fuldstændig revet ned og genopbygget med to sideskibe. Koret blev forstørret, og en ny og større sakristi, et sidekor på den sydlige side, et tværskib og en tårntrappe blev også konstrueret.
Venerationen af Sankt Blasius* blev genoplivet i begyndelsen af det tyvende århundrede af præsten på den tid. Han beordrede også, at der skulle tilføjes en procession på kirkens facade.
Højdepunkterne i interiøret inkluderer en statue af Sankt Martin fra det sekstende århundrede og et maleri fra det syttende århundrede, der skildrer ‘Sankt Martin, der ødelægger Jupiters tempel’. Tre egetræsaltre lavet af brødrene De Clerck fra Merelbeke blev tilføjet kirkemøblementet i slutningen af det nitttende århundrede. I samme periode malede Matthias Zens koret.
Orgelet stammer fra 1932 og blev lavet af Leon Daem fra Appelterre. Det indeholder orgelpiber fra det tidligere orgel, som blev lavet af den berømte orgelbygger Van Peteghem.
Den 9. juli 1997 blev hele bygningen beskyttet som kulturarv.
* Sankt Blasius var en af de fjorten hellige hjælpere (en gruppe hjælpere mod forskellige sygdomme) og han blev tilkaldt ved halssygdomme. Legenden siger, at han mirakuløst helbredte en dreng, efter at barnet næsten havde kvalt sig i en fiskehale. Blasius døde en martyrdød. Den 3. februar, efter messen, fremsiger præsten Blasius-velsignelsen med to stearinlys, der krydses foran halsen på et medlem af menigheden. Blasius-dyrkelsen stammer fra det ottende århundrede.

Sigrid