Lierneux

Placering

Lierneux ligger på en højde af 420 meter over havets overflade. Landsbyen ligger nær kilden til floden Lienne, der strømmer fra Lierneux mod nord for at munde ud i Amblève ved Targnon. Kommunen har over 3000 indbyggere. Den består af delkommunerne Lierneux, Bra og Arbrefontaine.

Som Geel (provins Antwerpen) er der i Lierneux et psykiatrisk anliggende, det specialiserede hospitalcenter “Accueil” (CHS), der har været etableret i over et århundrede.

Lierneux har skisportssteder, langrendsløjper og en kælkebane. Dette lille skiområde, kendt som “Le Monty”, blev anlagt i 1980'erne af André Remacle, en tidligere kommunalleder.

Kommunen Lierneux krydses af GR 14, en langdistancevandrerute der forbinder Paris (Île-de-France) med Malmedy (Belgien), og af GR 571, også kendt som circuit des vallées de légendes, som løber gennem dalene af Amblève, Salm og Lienne.

Lierneux er medlem af Groupement Régional Économique des Vallées de l'Ourthe, de la Vesdre et de l'Amblève (GREOVA) og Maison du tourisme du Pays d'Ourthe-Amblève.

Historie

Navnet Lierneux skulle betyde 'stedet ved den brusende flod'.

Symètre, helgenen som er så nært forbundet med historien om den oprindelige menighed i Lierneux, blev martyriseret i 159 i Rom. Nogle forfattere har tilskrevet hans fødsel til Lierneux og påstået, at han var søn af en rig gallo-romersk godsejer, men dette er uden tvivl apokryfe historier, der er tænkt til at farve virkeligheden.
Ved slutningen af det 7. århundrede blev relikvieskrinet af den romerske martyr sandsynligvis givet til kirken i Lierneux af biskop Babolin, abbed af Stavelot, som skulle have været dens grundlægger.

Den første omtale af kirken i Lierneux stammer dog først fra 862. En kapel - cum capello - nævnes som tilhørende Lierneux-godset villa nuncupante lernou.
Opdagelsen i 1974 af et stykke bearbejdet flint på den middelalderlige side af Ecdoval (i udkanten af Bois de Groumont i Lierneux) burde få os til at tænke over muligheden for sådanne bosættelser i neolitten. Desuden har udgravninger i 1976 på forsvarsværkerne af Gros-Thiers i Salmchâteau afdækket eksistensen af et sted fra den sene jernalder (mellem 470 og begyndelsen af vores tidsregning).

I merovingertiden var Lierneux-Bihain sæde for en kongelig villa og et skattekontor. Der tales endda om en frankisk kirkegård, der blev opdaget i 1904 ikke langt fra landsbyen Bihain, selvom vi ville være mere forsigtige. Ikke desto mindre blev der i 1849 opdaget en del af en gulvplade af guld fra en af de merovingiske konger på denne kommunes område.

Omkring midten af det 7. århundrede gav Sigebert III, konge af Austrasien (633-656), Saint-Remacle et territorium der omtrent svarer til nedbørfeltet af Warche og Amblève. I 670 bekræftede Childeric II, konge af Austrasien, Sigeberts gave, men fratog Stavelot-abbediet godset i Lierneux. I 747 gav Carloman, paladsskriveren, under Childeric III's regering (743-751) landsbyen Lierneux tilbage til Anglinus, abbed af Stavelot-Malmedy.
I 862 bekræftede konge Lotharius II igen Lierneux-godset og beskrev det som bestående af 46 herregårde, et kapel og en herlighed.
Lierneux havde, ligesom resten af Stavelot, svært ved at komme sig efter den normanniske invasion af 883.
I 1130 faldt kirken i Lierneux under Stavelots jurisdiktion og var skyldig abbediet en vognlast vin.

Fra dette tidspunkt fik kapitlerne fra Stavelot og Malmedy alle muligheder for at strides om fyrstendommens primat. Uenigheden, der var uadskilleligt forbundet med fyrstendommens historie indtil dens forsvinden i 1794, nåede sit højdepunkt i 1071. På denne dag forenede kejser Heinrich IV de to klostre under ledelse af den samme abbed, hvilket gav Stavelot overhånden. Til minde om denne dag gik menigheden fra Lierneux og Ottré hvert år den 9. maj i procession til Stavelot for at ledsage relikvieskrinet af Saint-Symètre. I 1696 var mindst én person pr. hus forpligtet til at ledsage processionen. Det var en pittoresk procession, hvor violinister blandede sig blandt pilgrimmene, og hvor mambours fra Lierneux's kirke betalte en tønde øl, som pilgrimmene drak på stoppestedet i Trois-Ponts.

Det 17. århundrede var absolut en ubarmhjertig tid. Uafbrudt trak tropper over det neutrale fyrstendoms område. Listen over hære ville være for lang til at gennemgå i detaljer, men lad os sige, at de gradvist mindskedes i de første årtier af det 18. århundrede, med en kort opblomstring under den syvårige krig mellem Frankrig og Østrig samt Preussen. I 1759 blev regimentet Saint-Aldegonde indkvarteret i Lierneux.
Der fulgte en lang periode med fred, som kun blev forstyrret af ankomsten af republikanske tropper. I 1826 udfærdigede Lierneux kommunalråd bestemmelser, som var ærefulde fra gamle prins-abbedier. Cabarets skulle lukke om vinteren kl. 21 og om sommeren kl. 22. Lukketidspunktet blev annonceret af klokkerne i Lierneux's kirke, og det var cabaret-ejere strengt forbudt at betjene kunder under gudstjenester.
Selvfølgelig blev det 19. århundrede stærkt påvirket af store begivenheder: revolutionen, maskinteknologi, det parlamentariske system, men det var stadig en tid for notable. Af de 2033 indbyggere i Lierneux i 1845 havde 88 stemmeret ved kommunalvalg, 12 ved provinsvalg og 11 ved parlamentsvalg.

Jan Rymenams