Kruiskoutermolen

Møllerne havde kun brug for en smule bakke for at fange vind og vand. Kruiskoutermøllen er genial, smuk og overmenneskelig på samme tid. Den stod indtil begyndelsen af 1920'erne i Nieuwerkerken og kan findes på Ferraris kortet. Landmanden og vognmanden Jozef Van der Haegen lod den træ-stakmølle, en tre-etagers mølle med tre par møllesten, flytte til Mere. Ifølge en kilde var der brug for 44 ture med oksekærren for at få hvert enkelt dele herhen, ifølge en anden kilde 22, en tredje nævner 40 ture. En jernbjælke indeholder stadig teksten “Doet elck u werck, ick ’t myne.”

Landmand Jozef samlede møllen på dette sted igen. Han malede, fik stormskader, forfaldt, men blev genoprettet og er nu igen i stand til at male. Det minder om Ise Jingu, de shinto-templer i Japan, som ceremonielt bliver adskilt hvert tyvende år for at blive genopbygget på samme sted. På den måde forbliver helligdommen altid ny og altid århundreder gammel. Tømrerarbejde som meditation. Nærmere de japanske bjerge kommer man ikke i Flandern end på dette hjørne af Schoolstraat og Dieptestraat.

Mediahuis België