Fleriskot

Denne gård kaldes Fleriskot. Det er sandsynligvis det ældste centrum for tempelridderne i denne region. Forskellige legender henviser også til en jordarbejder, Flerus, der gjorde gården usikker.
Siden det 12. århundrede havde tempelridderne flere gårde i deres besiddelse, hvor de kunne opbevare tienden, de indsamlede i området. Men det første rigtige kommanderi, hvor de selv drev landbrug og udøvede deres religion, var denne gård. Mere end sandsynligt fik de denne gård af den daværende grev af Flandern, Diederik af Elzas, som var tilhænger af korsfarerideen.
I arkiver fra det 14. århundrede omtales den som gården Diclants Chapelle, og der var på det tidspunkt også tale om et 'oratoire', betegnelsen for kapellet i et kommanderi.
Mere end sandsynligt var Diclants Chapelle en forløber for det store kommanderi i Slijpe. Senere blev gården kaldt Ten Diken, begge betegnelser henviser til diget, hvor denne gård blev bygget, nemlig den Høje Dijkweg.
For at stå ekstra højt blev gården også bygget på en voldhøjbane. Den kan stadig ses den dag i dag. Historier om, hvordan tempelridderne anlagde underjordiske gange fra denne gård til Slijpe og Nieuwpoort, cirkulerer stadig. Med brændende vogn skulle de have ræset gennem her om natten...
Fra det 16. århundrede får gården et nyt navn, som lever videre til i dag. Forskellige legender henviser nemlig til en jordarbejder, Flerus, der gjorde gården usikker. Var det fordi hans kærlighed til bondekone blev afvist, eller var han sendt af djævlen?
Når man ville til marked, arbejdede Flerus for tre, men ville man i kirke, saboterede han det hele. Flerus bandt køerne med deres haler til loftet, satte bondens vogn på taget af laden, plagede drengene og pigerne...
En dag var bonden og konen trætte af Flerus’ tricks og tilkaldte præsten. Han rådede dem til at give Flerus grød med hvidløg. Så snart Flerus havde smagt det, råbte han: "Grød med hvidløg! Flerus forsvinder, og lykken også!" På grund af denne fortryllelse blev Flerus forvist til Det Røde Hav, hvorfra han hvert år kommer nærmere med 'e tummelutte af e luus og e sproenk af e vlooje'. Siden da har Fleriskot dog været forhekset...
Ingen bonde skulle have været der længere end 9 år, laden er blevet brændt ned flere gange, og høsten mislykkedes gang på gang... Det er ikke tilfældigt, at denne legende finder sted i det 16.
århundrede, tiden for religiøse spændinger og forfølgelser af kættere. Måske var Flerus bare en protestant?
Fordi Flerus er blevet en kendthed i området, fik han en lille statue. Den står ved kirken i Wilskerke.
De bygninger, vi ser i dag, er nybyggeri fra omkring 2015. Facaderne på boligen er en kopi af gården, der blev bygget i det 18. århundrede. Den gamle lade blev ødelagt under 1. verdenskrig. Den blev derefter genopbygget med et stråtag. Det tegltag, vi ser nu, blev lagt på efter en brand i 50'erne i det sidste århundrede.

Toerisme Middelkerke