Slijpe

Byen Slijpe hed først hed Arleboudskapelle. Det opstod, da hr. Arleboud omkring 1100 byggede et kapel til ære for St. Nikolas. At Arleboudskapelle ikke blot var et eget kapel ved en gård, hvor en lille landsbykerne organisk voksede rundt, lærer vi af gamle kort. Her ser vi, at landsbyen og kapellet blev grundlagt på en stor, opdelt blokgrund midt i fire underjordiske ejerformer til greven af Flandern. Arleboudskapelle ser derfor ud til at have været noget, der ligner en "domænelandsby", næsten som en modpart til den frie hovedlandsby Leffinge længere væk.
Selve blokgrunden blev opdelt i tre øst-vest-orienterede stræk, som blev delt i to af en nord-syd aksen, så blokken faldt i seks mindre parceller. På den nordvestlige parcel opstod kirken, mens der på de andre parceller var plads til beboelse. Den store landsbygrund var omgivet af veje, langs hvilke der også i det 16. århundrede (og sandsynligvis også tidligere) var bebyggelse.
Det rationelle, planlagte koncept for landsbyen Arleboudskapelle svarer perfekt til det for andre landsbyer grundlagt i den høje middelalder. Betegnelsen 'Sclipis', som betyder mudderområde, var navnet, der blev brugt længe før grundlæggelsen af Arleboudskapelle for at betegne det samlede område, der var påvirket af tidevandet.
I løbet af det 14. århundrede har Arleboudskapelle overtaget navnet fra det omkringliggende område i form af Slypen, som derefter udviklede sig til Slijpe.
I gaderne omkring kirken kan man stadig opleve den middelalderlige atmosfære: selvom landsbyen i vid udstrækning blev ødelagt under 1. verdenskrig, er de gamle grundgrænser blevet respekteret ved genopbygningen. Disse små, snævre gader går tilbage til parcellerne fra omkring 1100. Især Sint-Niklaasstraat og Paddenstraat giver en god idé om dette.

Toerisme Middelkerke