Station Aalst

Stationsbygning Aalst

Beskrivelse

Eneste bevarede 'stations de ville' på Dender-Waes-linjen, dateret fra 1850'erne, efter design af J.P. Cluysenaar.
Historik
Dender-Waas-linjen

Den industrielle revolution i de tidlige år af det unge Belgien måtte kæmpe med flere problemer. Et af dem var, at hverken byerne imellem eller landet var forbundet med hinanden på en effektiv, hurtig og sikker måde. Det kongelige dekret af 1. maj 1834 fastslår, at der på statens bekostning skulle anlægges jernbaner, der - med Mechelen som knudepunkt - ville forbinde Belgien med nabolandene i alle retninger. De økonomiske hovedlinjer og den internationale trafik blev anlagt og drevet af den belgiske stat. Fra 1840'erne kom de private concessioner, herunder Dender-Waas-linjen. Den første concession blev givet i 1842 og forbinde Antwerpen med Gent. Den 14. april 1845 blev der i London indgået en aftale mellem den belgiske regering og et nyt selskab, der skulle anlægge Dender-Waas-jernbanen. To måneder senere, ved det kongelige dekret af 12. juni 1845, blev "Compagnie Anonyme du chemin de fer et du canal de la valée de la Dendre" en realitet. Succes var af kort varighed, da finansielle problemer tvang selskabet til at opgive sine rettigheder og forpligtelser og overdrage dem til en ny gruppe omkring bankmand Jean-André de Mot og industrimanden Jean-Baptiste Gendebien, som var opdragsgivere af "Galeries Saint-Hubert", også designet af Cluysenaar. I maj 1852 blev stiftelsesdokumentet for "Société Anonyme du chemin de fer de Dendre-et-Waes et de Bruxelles vers Gand par Alost" givet. Fire år senere var linjen en realitet. Den 6. juli 1856 blev ikke blot jernbanen indviet, men stationen blev også taget i brug. I hele udviklingen af linjen viste Aalst station sig at være knudepunktet, noget der blev understreget med den nødvendige udformning. Stationen, der tilhører 'station de ville'-gruppen, er inden for denne gruppe den mest luksuriøse udarbejdede med en rolig grandeur (galleri, kanteler, tårn, sidebygninger).
J.P. Cluysenaar som husarkitekt

Ud over den praktiske udarbejdelse af jernbanen var der behov for tilpassede arkitekturformer som stationer, ventehaller, lagerbygninger og opbevaringspladser. I betragtning af det eksisterende samarbejde mellem Cluysenaar og de Mot og Gendebien blev han bedt om at designe bygningerne langs jernbanen. Opgaven for Cluysenaar var todelt: både program og form skulle nyudvikles. Der var ingen ældre sammenlignelige bygninger, der kunne tjene som eksempel på, hvad program og udforming angik. Typologierne var stadig under udvikling. Rejsende skulle føle sig velkomne, og for lokalbefolkningen skulle det vække en følelse af stolthed. Det skulle være en port og motor for økonomisk, arkitektonisk, byplanlægningsmæssig og social udvikling. Private selskaber som "Société Anonyme du chemin de fer de Dendre-et-Waes et de Bruxelles vers Gand par Alost" brugte bygningerne som reklameskilt og publicitet.

Cluysenaar fik frihed til at udvikle nye grundplaner og foretage de nødvendige ændringer til gavn for anvendelighed og indretning. Han valgte endelig en pseudo-middelalderlig, landlig, malerisk stil med brug af rødt Boomse tegl (papestein), blå kalksten fra Soignies eller Maffles, træarbejde i norsk fyr og tagdækning af røde og sorte tegl fra "Josson og Delanghe" fra Antwerpen. Han udviklede ikke en type, der blev anvendt overalt, men sørgede for, at hver station på Dender-Waas-linjen fik sit eget design tilpasset stedet. Designene blev modtaget godt af KCML. Det blev straks konstateret, at designene af Cluysenaar oversteg dem fra kollegerne, og at Aalst kunne betragtes som den vigtigste station langs linjen.

Cluysenaar stræber efter i sine design at indfange ånden og den kulturelle tradition, der er egen for det miljø / den region, hvor han arbejder. Han refererer i sin arkitektur i Aalst til byens middelalderlige oprindelse, klokketårnet, det historiske hus 'Beurs van Amsterdam',...

Karakteristisk for typen 'station de ville', som Aalst tilhører, er, at facaden er rettet mod byen og sammen med de to tårne danner en facadevæg af den tilknyttede plads og de omkringliggende gader (Denderstraat, Dendermondsesteenweg, Esplanadeplein, Esplanadestraat og Vaartstraat). Dette strider imod alle hans andre stationstegninger, som alle er rettet mod jernbanen (type 'chalet') i stedet for mod byen eller landsbyen. Den byplanmæssige udvikling af stationsområdet i Aalst er også udført af Cluysenaar. Han designede et helt nyt 19. århundredes bykvarter, der danner forbindelsen mellem stationen og den århundreder gamle bykerne. Tre gader forbinder to nye markeder og den gamle Graanmarkt med stationen. De krydser på stationspladsen, lige foran stationen, som dermed bliver et fyrtårn for byen og en ankomstbygning og afgangspunkt for rejsende.
Yderligere tilpasninger

Ingeniør-arkitekt De Paepe skitserer i 1890 nogle udvidelser på den eksisterende bygning. Af dette bemærkelsesværdige udvidelsesprojekt blev kun de to fristående sidepaviljoner udført. Formodentlig stammer også overdækningen på bagsiden fra denne periode.
I 1906-1907 foretages ændringer i forbindelse med verdensudstillingen i Gent (1913): statens jernbane gennem byen kommer til at ligge på en kunstigt forhøjet skrænt. En ekscentrisk placeret passagertunnel og smukke skrå tage på kajer (nu forsvundet, designet af C. Van Bogaert) er yderligere nyheder.

I 1975 står den 19. århundredes bygning stærkt forsømt. Fugtproblemer, mangelfuld opvarmning, udskudte reparationer, og ikke mindst ombygninger gennem tiden har medført, at stationen har mistet meget af sin appel. På stationspladsen hersker der altid en ufattelig trafik-kaos i myldretiden. Der kommer et design for en ny stationsbygning, som forudser nedrivning af den nuværende. Dermed ville hele stationskvarteret med sit radiale mønster og perspektivudsigten til stationen blive forstyrret. En beskyttelsesprocedure blev iværksat, selvom NMBS og bystyret i første omgang var imod klassifikationen. Facaderne og tagene på stationsbygningerne blev ved ministerielt bekendtgørelse beskyttet som monument og som bymonument i 1978.

Ved begyndelsen af det nye årtusinde kom der planer for fornyelse af stationskvarteret. Ved nedskæringen og nogle år senere den fuldstændige ophævelse af beskyttelsen som byperspektiv, viser det sig, at de to fristående stationstårne ikke længere ville være beskyttet. Hvorfor de ikke straks blev beskyttet som monument i 1978 er uklart. For at bevare det oprindelige design af dette 'station de ville' af Cluysenaar blev tårnene i januar 2014 beskyttet som monument ved ministerielt bekendtgørelse.
Beskrivelse

Stationen i Aalst designet i 1852 består af en central bygning med et galleri, vestibule, venteværelser og kontorer. Cluysenaar forudså to hjørnetårne, der fungerede som "Bureau de l'Octroi" (til venstre) og "Corps de Garde" (til højre). Der har været ændringer i 1906, 1925, 1950 og 1957, især med hensyn til interiøret og bygningens udstyr. Alle konstruktioner blev opført med Boomse rødt papestein. De dekorative elementer som søjler, dråbeprofiler, konsoller, sokler, dæksten på kantelerne og rosetterne er udført i blå hardsten. Det allerede beskyttede hovedbygning bliver fremhævet af et tårn og galleri, under fladt tag, langs bysiden. Stikbuearkaderne på hardstenes søjler med listekapitæler refererer blandt andet til det Aalsterse hus "Beurs van Amsterdam". Midtsektionen har to etager med en facade på tre travéer og en sidefacade på to travéer, under fladt tag, flankerende otte-sidede arkel, central firkantet tårn med tre sektioner under flad dækning. På førstesalen findes der sammenkoblede rundbuevinduer med mellemstil lavet som søjle, indskrevet i stikbo-niche under dråbeprofil. Murværket er veludført og rummer dekorative elementer som hjørnepilastre, afgrænsende mursten stikbuefrise under kanteler.

Begge hjørnetårne er identiske. De er en travée brede og en travée dybe, har en bygning etage og slutter med kanteler. Hver side indeholder en segmentbueformet dør eller vindue indpasset i en dobbelt stikbo-niche. Den indre niche har en dråbeprofil, der følger nicheformen. Over åbningerne en dekorativ roset. Afgrænsende mursten stikbuefrise under kanteler.

Kenny