Stort Moerhof

Gennem århundrederne forblev denne, forholdsvis meget store gård, i besiddelse af Duinenklosteret, indtil den i 1795 som følge af sekulariseringen af kirkens ejendom blev solgt som 'sort gods' og kom i private hænder.
I slutningen af det 18. århundrede blev der af den daværende koncessionær, i forbindelse med dræningsarbejderne, anlagt et stykke dæmning, med en grøft på begge sider. Dæmningen løb i lige linje fra skorstenen på den højeste stue i det Store Moerhof, der forbinder den med klokketårnet i Hondschoote. Denne linje udgjorde faktisk også den eksisterende landegrænse og blev anerkendt som den reelle landegrænse i hollandsk tid. Således sker det, at grænsen mellem Frankrig og Belgien stadig går gennem det Store Moerhof. Bogstaveligt talt, for adskillelsen mellem de to lande går allerede over ejendommen, tværs gennem hundehuset, går ind i boligen gennem hoveddøren og går ud igen gennem bagdøren.
Denne beliggenhed gav de forskellige ejere adskillige faciliteter. Boligen har 2 kældre. Den franske kælder blev brugt til at opbevare vin. Men hvis man ønskede et stykke ost, gik man samme vej og med vinflasken i hånden 'over grænsen' til den anden kælder. For der på belgisk grund ventede ostebollerne.
Uden tvivl var de største fordele, der var knyttet til det Store Moerhof, de uudtømmelige muligheder på smuglerområdet.
En gammel servitutt bestemte desuden, at husets døre aldrig måtte låses, så Lovens Arm altid kunne komme frit ind for at afsløre eventuelle slyngler. Rygterne fortæller os, at tolderne altid blev meget hjerteligt modtaget. På det 'bedste sted' var der en tæt røgsøjle fra de tykke cigarer, der duftede af spiritus, som alle naturligvis blev tilbudt af beboeren, til gengæld for at lukke øjnene for de uniformerede tilstedeværende.

Windekind