Blandijnberg

For millioner af år siden, under Paleocæn og Neocæn, var størstedelen af vores region oversvømmet af havet. I området omkring Gent er undergrunden i dag primært sammensat af Eocæne aflejringer - omkring 50 millioner år gamle. De tilhører Gentbruggeformationen, et lag som er velkendt i undergrunden i Vest- og Østflandern. Efter dannelsen af disse lag stoppede aflejringerne i Eocænhavet ikke. Lag efter lag blev der afsat flere sand-, silt- og leraflejringer, samlet flere hundrede meter tykke. Den sidste gang havet oversvømmede størstedelen af Flandern var under det sene Mioceæn, den såkaldte "Diestiaansø". Fra da trak havet sig tilbage mod nordøst, og yngre marine sedimenter findes stadig i området omkring Antwerpen og i Kempen. Efter havets tilbagetrækning begyndte kontinentale processer, især under Plioceæn og kvartær, herunder et flodsystem, der begyndte at skære sig ind i den tidligere havbund. Med disse oplysninger kan vi vende tilbage til historien om Blandijnberg. Hvis vi ser på hvilke sedimentformationer, der findes i Blandijnberg, falder brikkerne på plads. Ifølge det geologiske kort (eller søg lige på 'den virtuelle boring på https://www.dov.vlaanderen.be/portaal/?module=verkenner) finder vi, at formationerne fra Aalter, Lede og Maldegem findes i bakken, alle yngre end Gentbruggeformationen, som vi finder omkring Blandijnberg. Kernen i historien er, at Blandijnberg er en testimonihøj. Disse yngre formationer blev oprindeligt afsat over et meget større område, hvilket du også kan se, når du ser farverne tilbage på det første kort. Det er den senere erosion, der har fjernet en stor del af disse lag. Denne erosion stemmer sandsynligvis overens med dannelsen af flodbassinerne fra Leie og Schelde. Typisk for floder i denne type undergrund har de relativt flade og brede dale, hvilket gør, at reliefet fra Blandijnberg kommer endnu mere til udtryk. Dannelsen af bakken er faktisk primært et spørgsmål om ikke at være blevet eroderet endnu. Bakken vidner om tilstedeværelsen af disse formationer. Man taler nogle gange også om en resterhøj. Muligvis var lagene på dette sted lige lidt mere modstandsdygtige end dem omkring, hvilket gjorde dem mindre tilbøjelige til erosion. Faktisk ligger der en tung ler på toppen af Blandijnberg (Maldegemformationen). Et tydeligere eksempel på dette kan findes i bakkerne i de Flamske Ardenner og Hageland, hvor jernsandstenene fra det sene Mioceæn danner et beskyttende dække lag på toppen af bakkerne.

Pascal Brackman