Hvordan 't Hvide Hof

Lav Bekestraat nr. 1. Historisk gård kaldet "'t Wit Hof", grundlagt af biskopperne i Doornik, der havde en residens, den såkaldte "Hoge Hof", i kommunen. Kromstaven fra biskopperne, sammen med datoen 1735 og initialerne M.B.L.U., afbildet i den bueformede lukket sten ved portpassagen til laden. Buekroning ved portbygningen med dato 1680 og bogstaverne A.M.E, betydningen ukendt. Gården formodes at være opført i den første halvdel af 1600-tallet på opdrag af eller af André/Andries Catulle, ærkediakon og vikar-general for bispedømmet Doornik og også grundlægger af gården "La Folie", opført omkring 1630 (Elleboogstraat 14) og den allerede beskyttede Kasteelhoeve (Stationsstraat 55). Mærket som "Cense de la Familie Rouge" (?) på Ferraris kortet (1770-1778), uden volumen i den sydøstlige vinkel. Som "Ferme Terrain" vist på Atlas der Buurtwegen (1845) med bevarede volumener. Også angivet på det primitive skødeskatteplan (ca. 1835). Gården var formodentligt tidligere helt indhegnet, som et vidne om dette er en rest af graven, der er bevaret øst for laden. Gård med lukket opstilling bestående af hvidtede mursten under skild- eller saddeltage (kunstnever eller tagsten) og opstillet omkring en hård (delvist brostensbelagt og delvist grusbelagt) gårdsplads. Østlig adgang til gården markeret af portbygning med tilstødende fårestald. Mod nord, bolighuset med en tilstødende opbevaringsplads, mod syd laden og mod vest heste- og kølestald. Bolighus på syv travé og oprindeligt én, nu to etager af forankret, pudset og malet mursten under skildtag (kunstnever). Omkringliggende trækrone. Taget krone af et klokketårn med åben stol, vindfløj i form af en hest. Let buede muråbninger med diamantformede lukkesten, overvinduer med dekorativt udformet brystværk. Bevarede 1800-tals vinduer, første etage med skydedøre og skodder, T-vinduer med stor ruderopdeling på overetagen. Tre-sidede karnap, formodentlig tilføjet i 1920'erne og '30'erne. Let buet døråbning med 1800-tals dør, lille trappe med fire trin. Østlig gavl med vævninger. Baggavl, opført i samme stil som forsiden. Stueetagen ifølge skitsen af registreringer udvidet i 1862, nuværende udseende med fem-sides karnap formodentlig opnået i 1920'erne-'30erne. Let buede muråbninger med bevarede 1800-tals vinduer, bevaringsskodder. Tre nedre vinduer og ét overvindue med bevarede tyverikonsoller. Karnap med rektangulære muråbninger udstyret med lukkesten, to muråbninger til højre med bevarede rullelukkere. Primært blinde overvinduer. Interiør. Central gang med til højre spisestue, tilstødende stue. Bagvedliggende gang og boligrum. Til venstre for gangen, to værelser med bagvedliggende rum. Træsvingsvæg i det bageste værelse. Loft med 1700-tals tagkonstruktion, muligvis genbrugt da rækkefølgen af tællemærker ikke stemmer. Delvist bevarede interiørkonstruktioner, se marmor kaminer, gulve, indvendige døre og lofter (listeværk eller bærende konstruktion med hoved- og børnebjælker). Mod vest, heste- og kølestald. Hvidt volumen på stensokkel under tagsten saddeltag. Rektangulære og lidt buede muråbninger med negblokke af Doornik mursten. Grønmalet tømmer. Hestestald med mursten hvelvet, kølestald med bevarede sløjfer og 1700-tals hvelv på træbjælker. Lade, mod syd. Volumen af røde mursten på stensokkel under saddeltag (delvist eternit, delvist tagsten). Rundbueport med drypbakker, anslag og lukkesten af Doornik mursten. Lukkesten med afbildning af kromstaven fra Doornik biskopperne, også datoen 1735 og bogstaverne M.B.L.U. Grønmalet port med lås. Bagside med forskellige støttepiller, bygget spor af vinduesåbning. Delvist fornyet tag. Portbygning tilknyttet fårestald mod øst. Hvidt, forankret murstensbyggeri på stensokkel under saddeltag (eternit). Let buede og rektangulære muråbninger med grønmalet tømmer. Portbygning med afrundede hjørner på gårdgavl og brug af Doornik mursten på gadesiden. Bevarede bærende konstruktioner med dato 1680 og bogstaverne A.M.E. Fårestald med pudset mursten hvelvet. Mod øst, opbevaringsrum. Bevarede trætag bestående af en kvistebygning med underliggende kvistejern. KADASTERARKIV VLAAMS-BRABANT I BRUXELLES, 207: Registreringsskitser, Spiere-Helkijn, 1862/11.

Onroerend Erfgoed Vlaanderen