Ingelmunster

Landbrug-, bolig- og industrikommune med 10.694 indbyggere og 1.615 ha (1996).

Beliggenhed i Zandlemig Flandern. Fladt terræn (kirkehævet på 17,64 m); højeste punkt i den yderste S. på bopladsen "Hogen Doorn" (38 m) med den såkaldte Doornmolen. Frugtbar jord, skåret fra V. til Ø. af Mandel, derudover af et antal bække, bl.a. Deve (grænse til Meulebeke), Lokke- (grænse til Izegem), Lendelede- og Oudebeek (grænse til Hulste). I N.V. dog sandet jord, hvor det fremgår af kortmateriale, at der indtil XIX var et relativt stort skovareal, dette i tilslutning til skov- og markområderne i Ardooie. Naturreservat "Mandelhoek" mellem kanalen og Mandel.

Første nævnelse som "Ingelmoenstre" i 1099, hvilket etymologisk kan forklares som engelsk kloster (Anglomonasterium) eller kloster på hjørnet (det germanske angel) af godset. Engelsk missionærer skulle have døbt dette område med det oprindelige navn "Hulsthout" i VII A, muligvis på anmodning af H. Amandus, den senere skytshelgen for Ingelmunster. Ingelmunster tilhørte efter tur bispedømmet Tournai (indtil 1801), Gent (indtil 1834) og Brugge.

I 1165 blev kirken patronatsret givet af biskoppen af Tournai til kapitlet i Harelbeke.

Robrecht de Fries, grev af Flandern i 1071-1093, bygger slottet på ruinerne af det engelske (?) kloster fra VII, der blev plyndret og sat i brand af normannerne i 882. Slottet, beliggende på den strategiske krydsning af Mandel og (krigs)vej Kortrijk-Brugge, kaldes derfor også "Nøgle til Flandern". Så spillede Ingelmunster i 1297 en vigtig rolle i kampen mellem greven af Flandern og den franske konge Filip den Smukke; l.g. lovede de burgundiske borgmestre i slottet at spare relikvien af det H. Blod. Slottet og de omgivende godser har efter tur været ejet af familien de Rodhes (XIII); husene fra Gistel (XIV) og fra Bourgogne (XV); fra 1583 af den saksiske familie de Plotho, der i 1643 fik barontitlen. I 1825 arver den franske greve de Montblanc slottet og jorderne. I 1986 kom slottet i hænderne på det lokale bryggeri Van Honsebrouck.

Den vigtige herregård Ingelmunster - ca. 1680 et hundrede og firs udlæg bl.a. i Oostrozebeke, Wielsbeke, Waregem og Sint-Eloois-Vijve - havde de lavere, midterste og højere retskompetencer jf. galgefeltet i Landbogen fra 1736. Administrativt var Ingelmunster del af kasseområdet Kortrijk.

Ca. 1452 blev landsbyen brændt ned, da oprørske gentianere angreb slottet forgæves. I XVI og XVII led Ingelmunster stærkt under de politiske og religiøst-politiske konflikter, der hverken sparede landsbyen eller slottet. I 1580 under den såkaldte "Slag ved Ingelmunster. (jf. vægtæppe fra 1877-1878 i rådhuset) i nærheden af Weststraat stod de spanske tropper og dem af Willem van Oranje overfor hinanden.

Ingelmunster takker sit navn fra Brigandsgemeente til den såkaldte "Brigandsøndag", bøndernes oprør i oktober 1798 mod den generelle værnepligt under den franske besættelse.

Under de to verdenskrige fungerede Ingelmunster som et vigtigt jernbaneknudepunkt og lokalt forsyningscenter for den tyske besætter. W.O.

I. Etablering af hovedkvarteret for de såkaldte Nordlige hære på slottet; etablering af to flyvepladser (jf. resterne på Meulebekestraat nr. 112); begrænset krigsskade under. W.O. II. Større skade som følge af den tyske bombardement i maj 1940.

Bl.a. fra Landbogen fra 1736 fremgår der en stor sammenvævning mellem det omvalgte slot (jf. Kortrijkstraat) og landsbyens centrum. Øst for kirken og slottet - på stedet for det nuværende rådhus - lå der indtil begyndelsen af 1980'erne den såkaldte "Kasteelhoeve" med bolig, stor lade fra ca. 1755 og duehus fra 1634, og indtil 1940 den såkaldte "Kasteelmolen" (jf. Oostrozebekestraat). Derudover er på kortet fra Landbogen "den heirwegh fra Brugghe" (jf. Bruggestraat) og den nuværende Gravinne- og en del af Oostrozebekestraat afbildet, med en temmelig koncentreret bebyggelse. Det påpeger den tætte forbindelse mellem kirke og slotsherrer ved den såkaldte "Baronie", en særskilt kapel fra St.-Amandus kirken, hvor herrerne hørte messe.

To alléforbindelser formede L-formede vigtige ejendomme såsom den såkaldte "Ingelmunsterbos" i N. og den såkaldte "Ermitage" i V. af kommunen med slottets park. "Ermitage", en XVIII-munkebygning, blev i XIX omdannet til skovrhandlerbolig. Skoven blev helt fældet i XIX og XX A, skovrhandlerboligen blev ca. 1960 nedrevet. Bøgetræerne i Beukendreef (på et figurativt kort fra 1664 "Ermitage-dreve") blev ca. 1910 fældet og erstattet af popler, i 1986 af lindetræer (jf. Stationsstraat). Våbenskjoldet med central hjortehoved, liljer og morianer, nogle gange båret af to løver, fra familien de Plotho senere overtaget af familien de Montblanc findes bl.a. tilbage på slottet, i kirken, gravkapellet osv.

Yderligere udvikling bestemt af udviklingen af vejnettet. I 1752 blev Ingelmunster fra S. til N. skåret over af den nye landevej Kortrijk-Brugge (jf. Kortrijkstraat/ Stationsplein/ Stationsstraat/ Bruggestraat); som løber parallelt med den stadig delvis bevarede gamle, snoede vej (jf. Heirweg Zuid og Noord). Fortsættelse af "Warandestraat" som Ø.-udfaldsvej til Oostrozebeke ca. 1849 (jf. Oostrozebekestraat). I 1970-1997 blev Ringlaan anlagt i flere faser.

Jernbanelinjen Brugge-Kortrijk - med station i Ingelmunster takket være de ivrige bestræbelser fra kommunestyret og slotsherren - blev anlagt i 1846-1847 af det engelske "Société anonyme des Chemins de Fer de la Flandre Occidentale". I nærheden af stationen opstod i XIX c kvarteret "Kapelle" (jf. Stationsplein, Izegemstraat). Togforbindelse Ingelmunster-Tielt i 1854 (indtil 1944) og Ingelmunster-Anzegem i 1866 (indtil 1973).

Kanalen Roeselare-Leie, som skærer Ingelmunster fra V. til Ø., blev anlagt i 1863-1872 med en bred bue rundt om slotshaven. Denne blev fjernet ved udvidelserne i 1956-1960 og 1973-1974, hvilket peger på slotshavernes svindende magt. Den relativt nye vandrelaterede industri begrænser sig til nogle få foder- og betonfirmaer. Det siges, at en tidligere industrialisering blev forhindret, fordi baronen nægtede at sælge jorder. På den anden side grundlagde slotsherren i 1856 selv en tæppeproduktion i nærheden af slotporten (jf. Stationsstraat).

I XIX etablerede et antal væverier sig langs udfaldsvejene. Restaurationsfirmaet Vandekerckhove, nu N.V. Monument på Oostrozebekestraat, blev grundlagt i 1885.

Industrien forbliver hovedsageligt landbrugsrelateret. Således havde Ingelmunster ca. 1875 elve møller, hovedsageligt kombinerede vindkorn- og vindolie-møller. Den meget høje stamme af den såkaldte "Doornmolen" (jf. Heirweg Zuid) dominerer stadig det omkringliggende landskab. Stammen af den såkaldte "Zandbergmolen" (jf. Bruggestraat) blev ca. 1930 afkortet og ombygget til bolig. Ca. 1900 havde Ingelmunsters centrum fire bryggerier og én cikorieristeri. Fladbearbejdning var især i den S.Ø. hjørne, tæt på Mandel, fremtrædende til stede. I 1920’erne blev Mandelroten forladt til 'blåroten' og varmtvandsrøgerier. L.g. blev stadig bygget i 1950'erne, én er stadig i drift (jf. Oostrozebekestraat). Etablering af industrizoner ved Brugge- og Meulebekestraat i 1950-1960'erne.

Landsbyens område dannet af Brugge-, Gravinne- og Weststraat, siden XIX d/ XX a spredt ud mod Izegem-, Kortrijk-, Meulebeke- og Oostrozebekestraat.

Slot med slotshave i landsbyens centrum, nord for kanalen. Den nuværende Markt blev først oprettet i 1970 ved nedrivningen af de to husrækker (n // kirke) på Kerkstraat; i 1982-1984, opførelse af et nyt rådhus af ingeniør-arkitekt L. Morlion (Ingelmunster) øst for kirken. Kommunalbestyrelsesmøderne fandt sted indtil 1898 i kroen "De Arend" på Bruggestraat, fra 1898 til 1910 i caféen "Het Damberd" på Gravinnestraat, og fra 1910 til 1984 i det indrettede rådhus i "hus Van Ooteghem-Catulle" på Bruggestraat. Kirkegården rundt om kirken blev bevaret indtil 1887. Fra 1859 blev en ny kirkegård anlagt på Schoolstraat på initiativ af familien de Montblanc. Bygning af et monumentalt gravkapel af denne adelsfamilie i 1865 (jf. Schoolstraat).

Social boligbyggeri på Bollewerp-, Hinnebilk-, Meulebeke- og Oostrozebekestraat, bygget fra 1923 af den kooperative virksomhed "De Mandelbeek", grundlagt i 1922. Også social boligbyggeri fra 1950'erne i den såkaldte Sint-Amandswijk, fra 1960-1970, bl.a. i den såkaldte Westwijk (jf. Weststraat). Villa-byggeri fra XX B i flere nye kvarterer hovedsageligt vest for landevejen.

I 1950- og 1960'erne stiftes to nye sogne. O.-L.-V. sogn (1959), for Ingelmunster syd for kanalen (kvarter "Kapelle"), blev i 1955-1956 midlertidigt isoleret fra St.-Amandus sogn på grund af arbejdet på kanalen. H.Hart sogn (1964) for N. af Ingelmunster, såkaldt "De Hoogte", hvor der allerede har været en H.Hart skole siden 1906.

Landbrugsdrift koncentrerer sig i dag hovedsageligt stadig øst for Ringlaan. De ofte ikke-historiske navneskilt ved gårdene stammer fra navngivningsaktioner i 1912, 1944 og 1978. Spredt gårdbyggeri med løse, lave XIX-elementer under teglpagode tilbygninger U- eller L-formet grupperet omkring gården; der er stadig nogle delvist befæstede steder, der går tilbage til store gårde. Asterne er mere sporadiske (Kweekstraat nr. 50, den såkaldte "D. herlighed af Deefakker" jf. Meulebekestraat nr. 112). Nogle små landarbejderhuse, ofte i ensartet byggeri, kunne stadig være inkluderet, men forsvinder nu hurtigt. Her og der, ved vejen eller ved et gårdindgang, en (XIX-)kapel, herunder nogle med bemærkelsesværdig bemaling.

pieterbeernaert80@gmail.com