Vossenberg

Udsigtspunkt

“Mysteriet er sødere end forklaringen” (fader Ladislas)

Ifølge arkæolog Rica Annaert fra Det Flandriske Institut for Udenlandsk Arv (V.I.O.E.) er hemmeligheden om Vossenberg mere kompleks end først antaget. Bakken vil for altid gemme på sin hemmelighed. Hvad der skete i fortiden, kan måske aldrig blive afdækket. Hypotesen om en gravhøj kan udelukkes i betragtning af den sumpede undergrund. Der skulle være tale om en mulig kombination af tre forklaringer.

For det første er der legenden om normanderen Gelmel fra det 9. og 10. århundrede, en sjov historie, der bestemt vil appellere til de lokale beboere! Ifølge historiske kilder har normannerne forårsaget mange ødelæggelser i Kempen gennem flodsystemet fra Schelde, Schijn, Aa, Mark osv. En forbindelse mellem disse ødelæggelser og oprettelsen af en befæstning ved Ginhoven er umulig at påvise. Fra arkæologiske undersøgelser i andre dele af Vlaanderen og Holland synes denne mulighed meget forhastet.

En anden mulig forklaring siger, at Vossenberg var en castral motte: en kunstigt opbygget bakke fra det 11. eller 12. århundrede med en træbolig af en lokal herre. Ved foden af dette overgård var der som regel også en nedgård tilknyttet, hvor det daglige liv og de økonomiske aktiviteter fandt sted. Både overgården og nedgården var omgivet af en grube og afgrænset med en indhegning af stammer eller pæle. Spor af en mulig nedgård er ikke kendt. Lokale toponymi som Vossenberg, Wijthof (indhegnet gård) og Staakheuvel kan bekræfte denne historie, ligesom gammelt kortmateriale. På jordkort og på kopien af Popp-kadet er der i det alluviale (dannet af aflejringer) område ved Mark tydeligt en cirkulær forhøjning genkendelig: Vossenberg.

Fra jordboringer udført den 16. marts 2005 fremgår det, at graven af Vossenberg er bevaret på en dybde af cirka 60 til 100 cm. Graven løb mellem de to mørke bånd, der er synlige på luftfotoet (se midtersiden) og var flere meter bred. Den dækkes af tres centimeter forhøjet jord af blandet sammensætning, sandsynligvis jord der stammer fra det udjævnet mottelegeme.

I graven findes der brændte trærester og under graven er der alluvielt materiale med tørvemosserester. Undergrunden bestod af en sump: et alluvielt område. Placeringen i en alluvial slette indikerer meget typisk en castral motte. Grave var fyldt med vand. Mottelegemet selv er måske helt ødelagt.

Efter den castrale motte kom der sandsynligvis en moated site, den tredje mulighed. En sådan moated site var en gård, der var omgivet af en grube, og som i det 13. til 14. århundrede blev anlagt af en landbrugsfamilie efter mønster af de tidligere motter, for derved at vise rigdom. Det kan have været en Einzelhof, en virksomhed der stod for udnyttelse og drift af det omgivende relativt lavtliggende område. Leenders beskriver i sin bog “Fra Turnhoutervoorde til Strienemonde” en god Ter Borch i Zondereigen, nævnt siden 1350. Sandsynligvis er dette den moated site? Også jordkort og kopien af Popp-kadet viser en mere oval struktur på de højere liggende marker. Denne er også nævnt på kortet Vandermaelen (1846) og på det topografiske kort fra 1937. Dengang var en del af denne grube stadig synlig.

Hermans Cor Meerle