Irske fredsparken

Deltagelsen af irske soldater i første verdenskrig var et følsomt emne på den anden side af kanalen. Lige før første verdenskrig var der samtaler om en delvis irsk uafhængighed. Lovene var klar, og det britiske parlament ville godkende dem. Men der kom krigen imellem.

I Irland var meningerne delte om, hvorvidt de skulle kæmpe sammen med Det Forenede Kongerige. Nogle mente, det var ulogisk at kæmpe for Belgiens uafhængighed, mens Det Forenede Kongerige endnu ikke eller kun utilstrækkeligt anerkendte Irlands.
Andre ønskede at kæmpe for at styrke deres fremtidige uafhængighed og skabe goodwill; de radikale drømme måtte sættes på hold. Det resulterede i en politisk vanskelig irsk deltagelse.

På dette sted – et par kilometer fra hvor de fleste irske bataljoner lå (i Wijtschate) – skelnes der ikke mellem den politiske irske holdning. På nogle tavler nævnes den irske toll: 49.000 døde. Langt flere sårede.

Tårnet er en gammel irsk ‘cloigtheach’ eller ‘bellhouse’, et advarselstårn mod vikingerne. Det blev bygget af protestantiske og katolske irske unge sammen.

På stenene kan du læse citater fra dagbogstekster, udsagn og digte fra irere i første verdenskrig.

Via en lille sti kan du gå til Mindesøjlen for den newzealandske division. Eller du kan tage bilen.

Vl. Toeristisch bezienswaardigheden