Kvarteret af Pladserne

De gamle bymure blev revet ned i begyndelsen af det 19. århundrede og gav plads til en ubarmhjertig urbanisering af det omkringliggende landskab, herunder Maalbeek-dalen. Vandpartiet i midten af Maria-Louiza-pladsen er den sidste rest af den største sø i dalen: Hoevijver, tidligere med et areal på 7 hektar, også kendt som 'søen i Sankt Joost', kommunen hvor den på det tidspunkt lå. Gidéon Bordiau, som vi også skylder Jubelparken, blev betroet udviklingen af Kvarteret ved Pladserne. Dette projekt omfattede blandt andet den underjordiske anlæggelse af jernbanelinjen mellem Leopoldkvarteret og Nordstationen, udfyldningen af en del af Sankt Joost-søen og udviklingen af forskellige pladser med opførelsen af et palads for skønne kunstarter og, øverst, en kirke. På grund af den økonomiske krise i slutningen af det 19. århundrede var disse sidste to projekter dog ikke mulige. Omkring århundredskiftet blev de smukke huse omkring pladserne bygget. Sammen udgør de en homogen helhed af forskellige arkitektoniske stilarter, især den flamske neorenæssance og art nouveau.

visit.brussels