Kapel Saint-Roch Crupet

Smuk kapel på vejen fra Crupet til Bauche geweid til den hellige Rochus (fra Montpellier).

Fest 16. august.

Historiske data er der næppe om Rochus. Hvad der fortælles, bygger derfor hovedsageligt på mundtlig overlevering.

Tidligere mente man, at han var født omkring slutningen af det 13. århundrede ("1295) og at han døde i 1327. Baseret på den nyeste forskning antager man, at han må være født i 1350. Hans forældre var velhavende borgere. Fra sin fødsel havde han en vinplet i form af et kors på sin venstre side: det blev anset som et tegn fra Gud.

Efter sine forældres død besluttede han at leve som pilgrim. Han gav sine penge til de fattige og betroede forvaltningen af sine ejendomme til en onkel. Så begav han sig af sted. Kom han til et sted hvor pesten hærgede eller en anden sygdom, blev han der for at tage sig af de syge. Nogle formåede han at helbrede ved hjælp af et korsets tegn.

Til sidst ankom han til Rom, hvor han tilbragte tre år. På tilbagevejen hjem, blev han i byen Piacenza tilbageholdt af det faktum, at der var pestsyge at pleje. Der blev han til sidst selv ramt af sygdommen og trak sig tilbage i en nærliggende skov, bange for at han måske ville smitte andre. Han blev opdaget af en nærliggende godsejer, fordi hans hund hele tiden stak af med en klump brød. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at dyret forsynede Rochus med mad på denne måde. Legenden antyder, at godsejeren ikke var populær i sin omegn. Men gennem Rochus' fortjeneste blev de mindet om, at man skal elske sin næste som sig selv. Så blev godsejeren igen optaget i menneskers liv.

Til slut blev Rochus helbredt for pesten og gik hjem. Der herskede på det tidspunkt en Borgkrig. Straks blev han anset for en spion. Ingen genkendte ham, heller ikke hans egen familie. Heller ikke dommeren, som han skulle redegøre for. Og denne dommer var endda onkelen, der forvaltede hans ejendom.

At en pilgrim ved hjemkomst ikke bliver genkendt af folkene derhjemme, er et populært tema i middelalderlige pilgrimshistorier. Sandsynligvis ønsker legenden dermed at indikere, at pilgrimen gennem sin færd er blevet en anden menneske; han er blevet mere lig Kristus. Dette udtrykkes ved, at folkene fra tidligere ikke længere genkender den hjemvendte pilgrim: han svarer ikke længere til det gamle billede, som de stadig har; pilgrimmen er blevet et nyt menneske.

Rochus gjorde det stille som Jesus foran Pilatus... Stemningen må have været så fjendtlig, at han allerede på forhånd kunne være sikker på, at ingen ville tro ham. Man kastede ham i fængsel. Der levede han endnu i fem år (otte ifølge legenden). Så døde han. Ifølge én version blev han efter sin død genkendt, fordi han havde identitetsdokumenter på sig. En mere romantisk fortælling fortæller, at hans bedstemor genkendte ham på den markante vinplet i form af et kors på hans venstre side.

Willem Vandenameele