Ruiterskuilen Historie

Ruiterskuilen

Ruiterskuilen er et særligt sted for arkæologi. I 1971 opdagede universitetet i Leuven ved et tilfælde et første mesolitisk sted under geologiske undersøgelser. I 1985 fulgte et andet fundsted. Systematiske boringer i 2002 viste, at der på sandrækkerne omkring søen stadig er flere steder, der er arkæologisk interessante. Det er ikke overraskende, for de sandede højder tæt ved vandet var ideelle opholdssteder for de jæger-samlere, der levede fra 9500 til 4000 før Kristus. Lejrene kendte kun en kortvarig besættelse. Beboerne brugte det som base for jagten og trak derefter videre. Arkæologer forsøger at rekonstruere forskellige aktivitetszoner ud fra fundene. Zoner hvor man fremstillede og reparerede jagtudstyr, zoner for garvning af skind, zoner for bearbejdning af knogler, gevir eller træ. I Flandern er der især fundet aktiviteter relateret til jagt og skindbearbejdning.

Billede: De Ruiterskuilen. Copyright Kris Thijs

Vil du vide mere om de arkæologiske udgravninger på stederne Ruiterskuilen 1 og 2?

På Ruiterskuilen er der indtil nu blevet udgravet to steder: Ruitserkuilen 1 i 1971 og Ruiterskuilen 2 i 1985. De mesolitisk steder er genkendelige ved små koncentrationer af ca. 25 m² til 50 m² lithisk materiale, herunder flint, kvartsit og kvarts. Nogle gange er der en bålplads til stede, genkendelig ved brændte artefakter, kul, brændte frø og nødder.

Stenalderudgravninger sker stadig manuelt i arbejdsgrave på 1 m². I Flandern sker dette som regel gennem kvadratmethode. Forskere opdeler sådan en arbejdsgrav i fire kvadrater. Hver kvadrat graves ud pr. jordlag (geologisk enhed) eller på et arbitrært niveau af nogle få centimeter. De sigter det udgravede sediment for at indsamle lithiske artefakter, kul og eventuelle forkullede frø og frugter.

Stedet Ruiterskuilen 1 bestod af spredt materiale uden store koncentrationer. Det viser, at det drejer sig om forskellige, efterfølgende lejre på samme sted. Forskere kunne genkende forskellige bålpladser, anlagt med store kvartsten. De indsamlede ved udgravningen 2102 artefakter: 116 værktøjer, 85 spor, 17 kerner, 640 afslag og klinger og 1243 chips. Der blev især fremstillet værktøjer i flint og en lille del i Wommersom-kvartsit (12%). Den homogene karakter af værktøjerne tyder på, at det altid var den samme gruppe jæger-samlere, der regelmæssigt besøgte stedet.

Ved udgravningen af Ruiterskuil 2 var det lithiske materiale placeret i en oval koncentration på cirka 15 m². Bålsteder var ingen steder at finde. Forskere fandt her 1805 artefakter. Materialet var meget homogent af natur og bestod hovedsageligt af flint fra Maas-regionen (86%) og fra Wommersom-kvartsit (14%). Flint fra Maas-regionen er af ringere kvalitet og holdt ikke så længe. I modsætning til Ruiterskuil 1 ser det ud til, at denne lejr kun blev anvendt én gang i mesolitikum. Skår fra keramik fra jernalderen beviser, at stedet i en senere periode er blevet besøgt igen.

Billede: Udgravningsplan Ruiterskuil 2. Kilde: ROBINSON E.N., CREEMERS G. og VERMEERSCH P.M. 2008: Opglabeek-Ruiterskuil 2 Sen mesolitisk bosættelsess kompleksitet på Kempen-plateauet, Notae Praehistoricae 28, s. 66, Fig.2.

Information fra Kulturarv

Stepclub Oudsbergen