Slotruten Limburg etape 1

Tongeren
Marked med statue af Ambiorix, O.L.V.-basilika, gallo-romerske museum og Theseum; Middelalderlig bymur på romersk fundament med byport Moerenpoort; Begijnhof
I 57 f.Kr. begyndte romerne deres erobringstogter i Gallien og etablerede i 54 f.Kr. en lejr i Tongeren (Atuatuca Tungrorum). Under kejser Trajan (98-117 e.Kr.) blev Atuatuca Tungrorum en civitas (hovedstad), Civitas Tungrorum, og fik status som municipium (by med begrænset romersk borgerskab). Byen havde et tempelkompleks, badeanstalter, et forum og var omgivet af en 4544 m lang mur med 22 tårne. Efter plyndringstogter fra germanske folk i det 3. århundrede fik byen en mindre, bedre forsvarlig mur (2680 m). Efter den romerske periode var handelsbyen i århundreder målet for angreb og ødelæggelser. I det 13. århundrede fik byen en middelalderlig mur. Denne holdt stand indtil Ludvig XIV i 1677 under den fransk-nederlandske krig (1672-1679) fik bymurene sprængt i luften og satte byen i brand.
0,5 km Romersk tempel
1 km Romersk mur
2 km Slot af Betho
3 km Tempelierstoren
4 km Slot Rooi
9 km Slot Neerrepen
12 km Borgruin Kolmont
12 km Slot Kolmont
14 km Gård Herkwinning
18 km Slot Bommershoven
20 km Slot Terhove
21 km Slot Widooie
23 km Gård Henisdael
25 km Slot af Horne
27 km Slot af Heks
Slot d'Ursel, jagtslot bygget i 1770 af prinsbiskoppen af Liège, Franciscus Karel de Velbrück
33 km Slot af Heers
35 km Slot af Veulen
43 km Slot af Bovelingen
48 km Slot af Hasselbroek
56 km Slot af Kerkom
57 km Hvidt slot
58 km Bink Bryggeri
63 km Slot af Baron Erasmus Louis Surlet de Chokier (Gingelom)
​Første regent af Belgien (12/02/1830) indtil udnævnelsen af kong Leopold I af Belgien (14/06/1831)
69 km Slot af Schoor (Velm)
74 km Bryggeri Wilderen
76 km Slot af Duras
81 km Slot af Binderveld
84 km Slot af Nieuwerkerken
87 km Slot Nieuwenhoven
90 km Slot af Nonnemielen
93 km Sint-Truiden
​Marked med Sint-Trudo kloster med krypt og 65 m høj tårn med udsigtspunkt og rådhus; begijnhof; rekreativt område Speelhof