Velzeke

Gåtur langs knudepunkter gennem Velzeke. Afgang fra centrum af Velzeke under Penitentenlaan, via Jan de Lichte-stien til Vollander (et nedfaldent træ fra en storm) og videre mod Herenput (fiskedam). Derefter det delområde Jan de Lichte igen op ad Jan de Lichte-stien og forbi ventreservoiret Bettelhovebeek for at krydse via bagsiden af Sint-Martinuskirken til Paddestraat (kendt fra Ronde van Vlaanderen) langs PAM (Provincialt arkæologisk museum) tilbage til udgangspunktet.

Knudepunkter: 91-90-85-84-83-82-89-88-92

Velzeke

Velzeke er en landsby i den belgiske provins Østflandern. Sammen med Ruddershove danner den Velzeke-Ruddershove, en delkommune af Zottegem. Velzeke var en selvstændig kommune indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Landsbyen ligger i de flamske Ardenner og er en af de 50 smukkeste landsbyer i Flandern. Landsbyens centrum ligger i den sydlige del af området. I det landlige nordlige område ligger en række primært strækformede bebyggelser og forskellige store gårde.

Udrygninger peger på gammel beboelse i området. Spor af gravsteder fra Hallstat-perioden er blevet fundet. Senere skulle der bygges et romersk militærlejr her under kejser Augustus, som i den gallo-romerske periode (første og anden århundrede efter Kristus) voksede til en vicus på krydset mellem militærvejen Boulogne-Køln og militærvejen Velzeke-Bavay. Forskellige spor fra den (gallo-)romerske tid er blevet opdaget. Der blev også fundet et gravsted fra den merovingiske periode.

I middelalderen var stedet afhængigt af Land van Zottegem. En gammel omtale af stedet går tilbage til 1015 som Felsecum. Kirken blev i 963 givet til klosteret Saint-Vanne nær Verdun og i 1065 til klosteret Hasnon. I 1249 blev Schepenbrevet for den Velzekse bebyggelse Bochoute (ved grænsen til Dikkele, Dikkelvenne og Scheldewindeke) skrevet, det ældste officielle dokument, der er skrevet helt på nederlandske. I 1344 etablerede Grå Nonner-Penitenter et gudshus her, senere et hospital (det nuværende Grauwzustersklooster). I det 16. århundrede blev det ødelagt af geuzen, men blev genoprettet, og der kom også en undervisningsafdeling.

Ferraris-kortet fra 1770'erne viser landsbyen Velsique her, lige syd for hovedvejen fra Oudenaarde til Aalst (nuværende N46). Også Driesmolen ved Molenbeek er med. Norde for landsbyens centrum er også de små landsbyer Leeghwormen, Hooghwormen, Puttestraete, Steenbeke angivet. I slutningen af det gamle regime blev kommunerne oprettet, og Velzeke blev en selvstændig kommune. I 1825 blev kommunen sammensluttet med den lille nabokommune Ruddershove til Velzeke-Ruddershove, som i 1971 blev en del af Zottegem.

Jan de Lichte (bandeleder)

Jan de Lichte (Velzeke, døbt 7. april 1723 - Aalst, 14. november 1748) var en flamsk kriminel og bandeleder. Drevet af fattigdom og mangel mod baggrunden af den østerrigske arvekrig gik han sammen med kammerater til tyverier, overfald og til sidst mord. Efter en jagt blev han arresteret af de franske besættelsesstyrker og henrettet ved radbræk. Bandens aktiviteter og dens afslutning dannede inspirationen for legender og folkesagn. I Zottegem (delkommuner Strijpen og Velzeke-Ruddershove) har der siden 1988 været den markerede 'Jan de Lichtepad' [10][13] langs Molenbeek-dalen og Driesmolen. Nær Driesmolen stod den forældrekasse, hvor Jan De Lichte angiveligt blev født.

Bettelhovebeek og ventreservoir

Bettelhovebeek (nogle gange også kaldet Deinsbeek) er en bæk i den belgiske by Zottegem. Bækken udspringer i bydelen Bijloke nær Grotenberge og strømmer videre langs Villa Cantaert, mellem Egmontparken og Beislovenparken, forbi Egmontslottet og Leirenshof til naturområdet Ventreservoir Bettelhovebeek i Strijpen. Her mødes bækken med Molenbeek, som udmunder i Zwalm lige forbi Velzeke-Ruddershove. I Bettelhovebeek er der observeret ti-tornede stikling, vinpothesalamander, andre salamandersorter og brune frøer. I dalen lever blandt andet den blå hejre og isfuglen. Jan de Lichtepad følger delvist Bettelhovebeeks forløb.

I dalen ved Bettelhovebeek ligger også et ventreservoir. Det kontrollerede oversvømmelsesområde er et naturreservat på 1 ha og ligger på grundområdet for delkommunerne Strijpen og Velzeke. Ventreservoiret grænser op til delområdet "Jan De Lichte" (5 ha) i Natuurpunt-reservatet Middenloop Zwalm. Det er en del af det flamske økologiske netværk. Efter kanalisereringen af Bettelhovebeek blev reservoiren anlagt i 1982 for at undgå oversvømmelser ved sammenløbet. Som følge af tilførslen af slam er der opstået et sum i reservoiren. I sumområdet lever små rørspurve, vilde ænder og vandhøns. Der findes også forskellige arter af guldsmede: stor kejserguldsmed, bredøje-guldsmede, hestebider og hede-guldsmede. Sumområdet består af en urtezones, sødgræszone og pilopbevaring. Gennem forvaltning bevares disse zoner (fem-årig fjernelse af pil); reservoiren selv er ejet af typisk sumvegetation med stor sødgræs og rør, imellem tætte klumper af blandt andet kær, flad horsetail, rød horsetail, sæd, gul sødgræs og stor katost. De mindst fugtige stykker besættes af græsser som hårdhudede pil og rigtig klokke, sumvals, krybepil og vandmynte. På de tørre skråninger mangler de vandelskende sumplanter og bæres derimod af landmænd, jomfru, blomst og dandi, bjørnekløver, stor fetter, hundedræver og storkebrænde.

Det urbane naturreservat "Ventreservoir Bettelhovebeek" er frit tilgængeligt på stierne. En naturstier med informationsskilte snoer sig omkring sumzonen. Den markerede "Jan de Lichtepad" og netværket af vandreknoenpunkter "Vlaamse Ardennen Zwalmvallei" passerer også reservatet.

Paddestraat

Paddestraat er en gade i de flamske Ardenner i Velzeke, en landsby i den belgiske kommune Zottegem. Kassevejen starter på det romerske torv i Velzeke og løber vestpå til Zwalmbeek ved grænsen til Roborst (Zwalm), hvor navnet ændres til Borstekouterstraat. Vejen er en del af Via Belgica (romersk vej Boulogne-sur-Mer - Velzeke - Køln) og ligger også på den turistiske rute Romersk vej Bavay-Velzeke. Paddestraat blev beskyttet som monument i 1995. Langs gaden ligger det beskyttede Schaliënhof og Hof de Moriaan, som er beskyttet sammen med deres omgivelser. I Paddestraat ligger også det provinsielle arkæologiske center Velzeke og resterne af Van Themsches mølle. Navnet Paddestraat stammer fra det faktum, at den almindelige padde, et amfibie, om foråret krydser vejen i stor flok ved regnvejr på vej til sit reproduktionsvand i Molenbeek.

Inden for cykelsporten er Paddestraat blevet inkluderet flere gange i ruten for de flamske forårsklassikere. I 1973 besøgte Ronde van Vlaanderen denne kassevej for første gang. Langs Paddestraat blev et monument opført, hvor navnene på vinderne af hver udgave af Ronde van Vlaanderen, der passerede gaden, tilføjes.[kilde?] Længden af kassevejen er ca. 2.400 meter. Paddestraat bliver også nogle gange inkluderet i andre cykelkonkurrencer såsom Omloop Het Nieuwsblad, E3 Harelbeke og (indtil 2017) Driedaagse van De Panne-Koksijde.