Spitalgade

Spitalgade munder ud i sydvest på Bubenbergpladsen, i nordvest på Bollwerk, i nord i Von Werdtpassage og i Spitalgassepassage, i nordøst i Karl-Schenk-Passage og på Waisenhausplatz, i øst i Marktgasse, i sydøst på Bärenplatz og i syd ind i Storchengässchen.

Ved opførelsen af den 4. bybefæstning, 1342, blev den gamle vej, der bøjede en smule mod syd til Bümpliz, en del af byens hovedakse. Den førte forbi det Heiliggeistspital, der blev grundlagt kort før 1228, og hed derfor allerede i 1344 nüwe i stedet for zem heiligen Geist og fra 1359 for første gang Spitalgasse. Christoffeltårnet, der blev bygget fra 1344 til 1346, afsluttede byen mod vest med bymuren. Det blev nedrevet i 1865, ligesom de overflødige bastioner. Så der blev plads, og Bern mistede den sidste byport. Indtil 1909 stod der i den øverste ende af Spitalgasse et meget storslået, gammelt hus lige ved siden af Heiliggeistkirche, skriver Rudolf von Tavel i sine barndomserindringer, det dannede hjørnet mellem Spitalgasse og det ydre Bollwerk, som længe ikke længere var en. Det var hans barndomshjem, og familien von Tavel boede i de øverste etager. I stueetagen drev en Hr. Edler et urmagerforretning, ved siden af den dygtige mester Schilt en frisørsalon og i tilbygningen drev far Binder en konfekture, fortæller Tavel videre.
I dag ligger der PKZ–huset, og baggården tilgås gennem Schweizerhof–passagen.
I det 18. århundrede kaldte man den pladslignende udvidelse af Spitalgasse foran Heiliggeistkirche Plätzli ved porten. Af central betydning for den nyere historie om Spitalgasse er varehusmærket Loeb. Det går tilbage til en modebutik på Spitalgasse 32, der åbnede den 9. september 1881 og blev i 1899 flyttet til den nuværende bygning på Spitalgasse 47/49. Den såkaldte Loebegge ved indgangen til denne bygning er den mest populære mødested i byen Bern.

Wikipedia