Musterhus Am Horn

Mønsterhuset "Am Horn" er et forsøgs hus bygget af Bauhaus i Weimar. Anledningen til opførelsen af dette enfamiliehus var den første Bauhaus-udstilling i 1923. Det tjente som et demonstrationsobjekt for, hvordan Bauhaus forestillede sig fremtidens fælles liv og arbejde. Projektet Hus Am Horn var særdeles betydningsfuldt for Bauhaus-skolen, fordi der for første gang blev planlagt, bygget og udstyret tværfagligt sammen. Mønsterhuset er det eneste færdigbyggede vidnesbyrd om Bauhaus i Weimar. I 1996 blev bygningen erklæret som en del af Det Bauhaus og dets steder i Weimar, Dessau og Bernau af UNESCO som verdensarv.
I kriseårene efter første verdenskrig manglede der mere end 1 million boliger i Tyskland. Da det også manglede incitamenter til privat byggeri på grund af fraværet af betalende lejere, så kommunerne sig tvunget til for første gang at træde ind som bygherrer i den sociale boligbyggeri. På grund af den økonomiske situation blev prioriteterne lagt på lave byggeomkostninger, hvilket skulle opnås gennem en rationalisering af byggebranchen. I dette miljø udviklede Bauhaus' orientering sig fra tilbage til håndværket mod kunst og teknik - en ny enhed. Walter Gropius, grundlæggeren af Bauhaus, anerkendte industrien som den dominerende kraft i sin tid. Beskæftigelsen med industriel og maskinel produktion blev det enetlige princip for alt Bauhaus-arbejde. "Det nye mål er fabriksmæssig produktion af boliger i stor skala på lager, der ikke længere skal fremstilles på byggepladsen, men i specialfabrikker i montagevenlige dele." Ud fra dette udviklede Gropius konceptet med "Den Store Byggekasse", hvis implementering skulle demonstreres for første gang med mønsterhuset Am Horn.

Wikipedia