Station Varel

Stationen Varel i den nedersaksiske by Varel har den eneste bevarede stationsbygning fra åbningstiden for jernbanelinjen Oldenburg–Wilhelmshaven. Bygningen kostede ved sin opførelse i 1867 512.000 Mark.

Den preussiske konsul Bley foreslog første gang i 1846 og 1851 at integrere Varel i det allerede eksisterende jernbanenet. I 1867 fik Varel forbindelse til jernbanenetværket i Storhertugdømmet Oldenburg gennem linjen Wilhelmshaven – Oldenburg. For at tilslutte tekstil- og klinkerfabrikkerne i vest Varel og have et alternativ til den besværlige transport af varer, blev Vareler-biotoget åbnet i 1893, hvilket gav stationen betydning for persontransport og godstransport fra den frisiske Wehde, Wesermarsch og Vareler havn. De blev færdiggjort i 1896 med tilslutningen af Neuenburg. Udover forbindelsen fra stationen til Vareler havn fandtes der linjerne Varel–Langendamm–Borgstede–Bramloge og Borgstede–Bockhorn–Zetel–Neuenburg.

Wikipedia