St.-Marien-Kirke

Skt. Marienkirken i Pasewalk er en hallikirke fra det 14. århundrede i stil med den nordtyske murstensgothik. Den er en af de vigtigste murstenkirker i Nordtyskland.
En ældre forgængerbygning bestod af marksten og blev første gang nævnt som marktkirke i 1178. Den tre-skræftede hallikirke fra den anden halvdel af det 14. århundrede blev bygget mellem 1325 og 1350 i stil med den nordtyske murstensgothik. De ældste dele var fundamentet til tårnet og dele af vestmuren fra tiden efter 1250. Fra 1325 til 1350 blev skibets langhus opført med sine syv rektangulære fag i midtergangen; mod øst en 5/8 korafslutning. I denne periode blev tårnet hævet med et tredje plan og prydet med en rig dekoration af blendværk. I begyndelsen af det 15. århundrede blev der bygget en polygonal kapel på nordsiden af bygningen. Under Trediveårskrigen brændte de kejserlige tropper tårnet ned den 7. august 1630. Det kollapsede ind i kirkeskibet og ødelagde hvælvingerne i langhuset samt taget. Indtil denne krig var menigheden i Marienkirken samt Nikolaikirken selvstændige og havde hver sin egen præst. Den sidstnævnte måtte dog også prædike i Skt. Spiritus. Friedrich Wilhelm I. muliggør genopbygningen i 1734, hvor hvælvingerne blev fornyet indtil 1736. Alteret, et orgel samt en skriftestol blev i 1795 flyttet fra den af et lyn ramt Marienkirke i Stettin. Mellem 1841 og 1863 blev kirken og kapellet restaureret med en rigere udsmykning af facaderne ifølge planer af Friedrich August Stüler. Samtidig blev tårnet i henhold til planer fra landinspektør Brockmann forhøjet med et ekstra plan med en galleri. Desuden blev der korrigeret arkitektoniske fejl, der var opstået under opførelsen i 1734. Kirketårnet fik en oktagonal tårnhelm, der prægede bybilledet frem til det 20. århundrede. Desuden blev der bygget et orgel af Kaltschmidt, som dengang var blandt de største orgler i Pommern.

Wikipedia