Belejring af Mainz

Ved belejringen af Mainz erobrede en koalitionshær bestående af preussiske, østrigske og andre tyske tropper byen Mainz fra de franske revolutionære, der havde barrikaderet sig dér og støttet den første tyske demokrati. Koalitionstropperne, især preusserne, der var lejret i Marienborn, forsøgte i første omgang at forhandle, men dette mislykkedes. Bombardementet af byen begyndte den 17. juni; bombardementerne den 26. og 27. juni beskadigede mange bygninger, herunder mange kirker, såsom domkirken i Mainz og paladser.

Bombardementerne førte til spændinger mellem de franske tropper i byen, borgerne, handelsstanden og det daglige styre. Denne nye regering blev derfor afsat af franskmændene den 13. juli, hvilket yderligere blussede uroen blandt befolkningen op. Da der ikke var nogen fransk hær i nærheden, der kunne iværksætte befrielse, blev den franske kommandant Ervoil d'Oyré, delvist på grund af uroen i byen, tvunget til den 17. juli at påbegynde forhandlinger om byens overgivelse. Franskmændene opnåede en sikker tilbagetrækning med bevarelse af våben, ejendom og proviant, og lovede til gengæld ikke at kæmpe mod koalitionsmagterne i et år. Seks dage senere, den 23. juli, blev byen officielt overdraget til koalitionstrupperne. Mainz fik en preussisk kommandant. Efter overgivelsen af byen trak de næsten 19.000 franske soldater i adskillige kolonner mod den franske grænse under eskortering af preussiske enheder. Ved udgangen af Mainz sang de franske soldater meget langsomt La Marseillaise. I Frankrig blev de indsat mod royalisterne i Vendée, som var steget op i oprør i marts.

Wikipedia