Castellet af Eramprunyà

Slottet l'Eramprunyá blev bygget i det 10. århundrede som en del af det defensive system ved grænsen mellem Al-Andalus og det Karolingiske Imperium og som base for politisk, økonomisk og militær kontrol i området mellem Garraf og Llobregat. Det var ejet af greverne af Barcelona. I det 15. århundrede blev slottet alvorligt beskadiget på grund af krige. I slutningen af det 19. århundrede blev det endelig erhvervet af Manuel Girona i Agrafel. På trods af tilstanden af forfald og ruiner kan man tydeligt skelne de to områder, som slottet var opdelt i. Det øverste (sobirà) er, hvor de adelske bygninger befandt sig. I det nederste (jussà) finder vi kirkegården, kirken Sant Miquel og cisternen. De to områder er forbundet med en træbro. Udsigten fra slottet giver os mulighed for at betragte en stor del af Baix Llobregat, havet, Tibidabo, Barcelona, helt til Montseny og Montserrat, hvilket gør slottets strategiske betydning tydelig.

Zaira