Basilika Sainte-Marie-Madeleine i Vézelay

Basilikaen Sainte-Marie-Madeleine er en gammel klosterkirke i Vézelay i den franske region Bourgogne. Basilikaen, som siden 1979 har været på UNESCOs verdensarvsliste, var oprindeligt kirken for det navngivne benediktinerkloster, som tilhørte Cluny-observansen. Som ofte skete, blev klosteret i Vézelay grundlagt på stedet for en sen romersk villa, der tilhørte en vis Vercellus, hvis navn senere blev forvansket til Vézelay. Villaen kom i hænderne på den karolingiske grev Girard II af Roussillon, som grundlagde to klostre for kvinder der. I det 8. århundrede blev de ødelagt af mauriske og normanniske pyrere. I 858 blev det genoprettet som benediktinerkloster under ledelse af den cluniacensiske munk Badilo, hvormed det samtidig kom under indflydelse af Cluny. Omkring 1050 begyndte munkene i Vézelay at hævde, at de besad relikvierne af Maria Magdalena. Disse skulle være bragt fra Det Hellige Land af Badilo, grundlæggeren af klosteret, eller af hans udsendinge. Ikke længe efter erklærede en munk fra Vézelay, at han havde fundet en fremstilling på en sarko-fag i St-Maximin i Provence. Derpå var det synligt, hvordan Maria Magdalena i Betania salvede hovedet på Jesus. Munkene fra Vézelay hævdede, at Maria Magdalenes knogler blev overført fra denne sarko-fag til deres kloster. Den pilgrimsfærd, som dette medførte, gjorde byggelsen af den strålende romanske klosterkirke mulig. Indvielsen fandt sted den 21. april 1104. Vézelay forblev et vigtigt pilgrimssted, selv efter at de vigtigste relikvier blev brændt af hugenotterne i det 16. århundrede. Basilikaen er et af udgangspunkterne for pilgrimsruten til Santiago de Compostela.

Wikipedia