Biblioteket Medicea Laurenziana

Biblioteket Medicea Laurenziana er et bibliotek ved Basilica San Lorenzo i Firenze, Italien, designet af Michelangelo Buonarroti og betragtes generelt som et mesterværk inden for renæssancearkitekturen.

I 1519 foreslog kardinal Giulio de Medici, barnebarn af Giuliano de Medici, idéen om at samle den omfattende bogsamling fra Medici-familien i et stort klosterbibliotek ved Basilica San Lorenzo, familiens sognekirke. Af økonomiske årsager blev opgaven i 1523 givet til Michelangelo, samme år som kardinalen blev valgt til pave Clemens VII. Denne pave havde som koncept for helheden i sit sind, at det skulle bruges som et arbejdslokale og ikke et prangende udsmykket rum. Der er bevaret en omfattende korrespondance mellem paven og Michelangelo, der viser, at Clemens VII i en periode på tre år var meget involveret i byggeriet og den detaljerede indretning af biblioteket fra begyndelsen til færdiggørelsen. Paven foreslog idéen om at placere læsesalen på første sal på grund af truende oversvømmelser, ledsaget af en monumental trappe; fundamenterne skulle forstærkes, og loftet skulle være buet for at forhindre brand. Paven gav også retningslinjer for materialet og ordenen af bøgerne i læsesalen: de græske og latinske bøger skulle klassificeres separat, og sjældne bøger skulle opbevares i separate små skabe.
Klosterbiblioteket skulle også understrege, at Medici'erne ikke længere var handlende, men tilhørte intelligentsiaen og den uddannede klasse i samfundet. Biblioteket indeholder manuskripter og bøger fra familiens private samling.

Wikipedia