Sint-Werenfriduskirke

I det 8. århundrede var St. Werenfridus en af de ledsagere af St. Willibrordus, der drog fra klosteret Rathmelsigi i Irland til de Nederlandene for at forkynne evangeliet. Via Vestfriesland og Dorestad kom han til Elst.

St. Werenfridus døde den 14. august 760 i Westervoort. Efter en gudsdom - hvor hans kiste sejlede mod strømmen i en båd til Elst - blev han begravet i Elst. Elst voksede til et valfartssted og et vigtigt religiøst centrum. St. Werenfridus er skytshelgen for Elst, for grøntsagsavlere og gigtplagede. Attributten for St. Werenfridus, en lille båd med en kiste i, kan findes i blandt andet våbnet for Elst og for kommunen Overbetuwe. Beretningen om St. Werenfridus er smukt formuleret af J.A.F. Kronenburg i 1903.

Efter reformationen i Elst i 1588 kunne den katolske tro ikke længere åbent bekendes. Til sidst blev Eimeren stedet for den katolske skjulte kirke. I den franske tid blev katolicismen atter tilladt, og i 1802 blev den nye menighed St. Werenfridus stiftet. Den enkle kirke fra 1802 blev i 1843 erstattet af en større neoklassisk. Tres år senere var denne for lille, og i 1906 blev en stor neogotisk kirke bygget. På grund af krigsskader i september 1944 blev det efter krigen besluttet at bygge den nuværende kirke, som blev indviet i 1951.

I 2010 fusionerede menigheden St. Werenfridus med syv omkringliggende menigheder til menigheden St. Benedictus. I 2018 fusionerede denne menighed med nabomenigheden De Levensbron til menigheden H. Maria Magdalena.

Hver dag er Mariakapellet åbent mellem kl. 9.00 og 19.00. I vintermånederne lukker kapellet kl. 17.00. Mandag morgen kl. 9.00 er der en læst H. Messe i kirken. Kirken er åben hver første og tredje lørdag i måneden fra 13.30 - 15.30. Alle er velkomne til at se kirken indefra, beundre kunsten i kirken, tænde et lys eller tage en snak. På den første lørdag i måneden er præsten til stede. Han ser frem til at møde dig. Der er også mulighed for at skrifte, og der finder ofte også udstilling af det Helligste sted sted.

routeburo