Sint Martinus

Sint Martinus er en vægmølle i Didam, Gelderland, Nederland, som blev bygget i 1855 og er blevet restaureret til fungerende stand. Møllen er opført som et Rijksmonument.
I 1854 fik Theodorus Kempers lov til at bygge en korn- og perlebygsmølle i Didam. Møllen blev færdigbygget i 1855. I 1942 blev sejlene udstyret med strømlinede forkanter på Van Bussel-systemet. Senere blev der monteret to Ten Have-sejl. Den 12. november 1964 brændte møllen. Den blev efterfølgende restaureret. I 1973 stoppede møllen med at arbejde, fordi et par sejl var løse i kanisteret på vindakslen. Møllen blev genoprettet til fungerende stand i 1977. Arbejdet blev udført af mølleren Groot Wesseldijk fra Laren, Nordholland. I 1997 var møllen igen i behov for restaurering, og der blev indsendt en planansøgning om udskiftning af sejlene. Det var først i 2007, at møllen blev restored til fungerende stand. Møllen blev solgt det år til Stichting St. Martinusmolen. Sint Martinusmolen er opført som et Rijksmonument, nr. 12869.

Wikipedia