Jødisk kirkegård

Kommunalt Monument.
Monumentnummer: 73
Jødekirkegården på Zeddamsevej i 's-Heerenberg blev taget i brug omkring 1752. Denne dato nævnes i en retsskrifts rapport fra 1765. Kirkegården er et kommunalt monument. De 22 hovedsageligt opretstående sten er alle rettet mod øst. De ældste sten har kun hebraisk tekst, mens de senere sten ofte har både hebraisk og nederlandsk tekst. Ved opførelsen af brandstationen blev de gravsten, der lå her, flyttet. Indtil da stod der også et Metaherhus, også kaldet Bet Tohorah, hvor den ritualistiske ligvask fandt sted. Dette er nu forsvundet.
Efter Anden Verdenskrig var det for den resterende jødiske samfund i Nederlandene ikke muligt at vedligeholde deres ca. 250 gravpladser. Dette gjaldt også i kommunen Bergh. Nu er det en god jødisk skik at tilbyde noget, når man beder om noget. Og der var noget særligt at tilbyde i bytte for vedligeholdelsen af gravpladsen. I det mindste var dette tanken hos den israelske menighed i Doetinchem, som 's-Heerenberg faldt under.
Man foreslog kommunen pr. brev at acceptere den jødiske menigheds sidste dokumenterede ejendom fra 's-Heerenberg, som stammede fra synagogen, som gave i bytte for vedligeholdelsen af gravpladsen. "Fordi", som man skrev, "denne ejendom allerede er i Deres besiddelse, uden at De måske vidste det." Denne gave kan De nu, naturligvis tilpasset tidens krav, stadig beundre på rådhuset. Den 14. februar 1949 accepterede kommunen taknemmeligt den allerede længe eksisterende lysekrone fra den tidligere synagoge i rådhuset.
I 1954 tog Hus Bergh sig af denne gravplads og indgik en vedligeholdelsesaftale med den israelske menighed Doetinchem, som 's-Heerenberg faldt under.
Berghapedia

jnotten