Kamp Twilhaar

Kamp Twilhaar, beliggende mellem Nijverdal og Haarle i Overijssel, blev i 1940 bygget for at give husly til arbejdsløse mænd, der skulle i arbejde på Sallandse Heuvelrug. I to år boede arbejdsløse fiskere og søfolk fra området omkring Katwijk og Scheveningen i Twilhaar, indtil de måtte give plads til jødiske tvangsarbejdere.

Den 10. juli 1942 ankom de første jødiske mænd med tog. 'Det var alle sammen mennesker fra byen Groningen. Stadig fulde af mod og sjov,' skrev lejrens leder Henner Hoijmann efter krigen. Efter Groningerne kom også mænd fra Tilburg og Amsterdam. Twilhaar gav til sidst plads til omkring hundrede jødiske tvangsarbejdere.

Lejren bestod af to lange boligbarakker med tolv boenheder i hver. Der var også en kantine, et køkken med bolig til kokken/forvalteren, et vaskehus og et skrællehus. Maurits van Adelbergen skrev efter en uge i tvangsophold i lejren: 'Der ligger 8 mennesker på hvert værelse, mens der for hver gruppe er et opholdsrum (...) Maden er acceptabel, det kan selvfølgelig ikke være som hjemme, men det er til at klare med lidt kunst og flyvning.'

En arbejdsdag varede fra kl. 7.00 om morgenen til kl. 16.45 om eftermiddagen. Under opsyn af medarbejdere fra Staatsbosbeheer skulle de jødiske tvangsarbejdere grave sandjord med grus og sten væk, fjerne hede, fælde træer og anlægge veje. De fleste mænd var ikke vant til dette fysisk hårde arbejde.

Som tiden gik, blev regimet i de fleste arbejdslejre strammet. Aftenerne til afslapning blev aflyst, og mændene måtte klare sig selv. Izaak van Berg skrev: 'I går aftes havde vi to gæster til tebesøg. Alle tog en stol og en lille ting med, og vi fik en hyggelig aften. Sådan tilbringer vi vores fritid, og vi må få det bedste ud af det.'

Maurits van Adelsbergen skrev: 'Vi får her skarpere bestemmelser. Rygning og bevægelsesfrihed er allerede forbudt. Næste uge skal vi sikkert øve os og marchere til og fra arbejdet, oftere mødes til opstilling, måske censur på post og pakker.' Denne censur lykkedes lejrens beboere at omgå med hjælp fra kontaktpersoner i Nijverdal; med dem blev det arrangeret, hvordan post og pakker fra hjemmet kunne modtages hemmeligt.

Torsdag aften den 1. oktober 1942 herskede der en yderst nervøs spænding i lejren, da rygter gik om, at SS’ere var på vej. Dagen efter måtte mændene gå til stationen i Nijverdal. Derfra blev de under dække af familiegenforening sendt til kamp Westerbork.

En tid efter afgangen af de jødiske tvangsarbejdere blev lejren rengjort og opryddet. Evakuerede fyldte de ledige sovepladser op. I slutningen af 1944 anlagde den tyske besætter en startbane til VI-missiler i den direkte omkring lejren. Området omkring affyringsanlægget blev erklæret som 'Sperrgebiet,' og kamp Twilhaar måtte evakueres. I starten af 1945 kunne beboerne vende tilbage.

Den 22. marts 1945 blev Nijverdal bombet. Mange familier mistede deres hjem, og for dem gav kamp Twilhaar en midlertidig løsning. Men også tyske soldater, canadiske befriere og tilbagevendte tvangsarbejdere ville endnu befolke lejren.

Da de sidste beboere var forladt, mistede lejren sin funktion. Barakkerne blev delvist demoleret og solgt til opkøbere.

routeburo