DE MAASDUINEN

I den nordøstlige del af Limburg ligger Nationalpark De Maasduinen. I dette område ligger den længste flodklitkæde i Holland, der er skabt af samspillet mellem vand, vind og menneske gennem århundrederne.
Flodklitterne opstod i den sidste istid (Weichselien). Indlandsisen nåede ikke Holland, men det var koldt og tørt. I polarklimaet manglede der et sammenhængende plante dække, og vinden havde frit spil. Når de brede og lave flodbede var tørre, kunne sandet blæse op til flodklitter. Den overvejende vestenvind bragte sandet fra de tørre flodbede med sig og deponerede det øst for dem. Hermed opstod sandhøjene og parabolklietter.
Fra forhistorien har mennesket påvirket naturen i De Maasduinen. Skov blev fældet for at skabe plads til landbrugsjord. For at kunne fortsætte med at bruge jorden var der brug for gødning. Til dette formål blev der i området omkring De Maasduinen primært brugt fåregødning. Gennem menneskelig indflydelse (træfældning og overgræsning) er heder og blæsesand opstået. Senere blev der igen plantet skove for at fastholde blæsesandene og til produktion af træ.

Biker