N. Herv. Kirke Hemmen

Hemmens kommune har en lang historie. Forudgående præster fra før reformationen er stadig kendt; deres navne pryder væggen i konsistorium. Fra reformationen til i dag har mange tjenere tjent menigheden, i nær relation til familien Van Lynden, der boede på det - nu ødelagte - slot og også havde en vigtig stemme i kirken. Blandt forudgående præster kan nævnes ds. Johannes Mauritius Mommers, som har tjent menigheden i 55 år (1682-1737). For sin tid var Mommers en økumenisk sindet præst. Han skrev blandt andet et omfattende værk 'Luther reformeret' (Leiden 1729), hvori han fremlagde forsigtige tanker vedrørende enheden af kirkerne. Uden tvivl har denne åbne holdning allerede dengang haft indflydelse i menigheden og omgivelserne. Mommers var desuden samtidig et barn af den Nærmere Reformation. Den pietistiske spiritualitet er tydeligt mærkbar i hans værker.

Selvom Hemmen, beliggende i Betuwe, er forblevet en meget beskeden landsby, har det især i det foregående århundrede fået mere landkendt berømmelse. Årsagen hertil skal ikke søges i bestemte PR-aktiviteter fra dengang kommunens ledere. Tværtimod blev Hemmen kendt gennem endnu en anden tjener af den eneste kirke på stedet, den Reformerte Menighed.

På stedet for den nuværende kirke må der i middelalderen allerede have stået et kapel til ære for Maria, øst for borgen i Hemmen, langs den 'farlige' vej fra Wageningen til Nijmegen. I 1395 stod kirken som Sankt Martinskirk i rækken af kirker, der finansierede opførelsen af Domkirken i Utrecht.

Skibet af kirken er måske meget ældre (13. århundrede). For dette har der sandsynligvis allerede stået et hedensk helligdom.
Koret af kirken stammer fra det 15. århundrede. I mange århundreder gælder derfor: "Her gives der fred" (inskription over indgangen). De smukke glasmosaikker i kirken, lavet i 1933 af Femmy Schilt-Geesink, viser til venstre og højre billeder fra Det Nye Testamente. Under krigen blev kirken delvist og også vinduerne ødelagt, men heldigvis genopbygget.

Bagest i kirken er mindestenene for ds. O.G. Heldring (stifter af Heldring -anstalterne i Zetten) og ds. Ippius Fockens. Deres navne findes også på navneskilt på præster i konsistorium (1935), selv fra før reformationen. Den romersk-katolske fortid viser sig også i koret: tilmuret præsteport, lavabo og sakramenthus. Fra mindetavlerne til højre (1787, af Lijnden af Hogendorp med våbenskjold) og til venstre (1931) fremgår forbindelsen mellem slot og kirke. I 1931 dør den sidste herre af Hemmen barnløs, hans ejendom bliver omdannet til en fond: "Fonden for Kirke og Mission".

Bemærkelsesværdigt i koret er stadig den gamle krone (den i skibet er en kopi) og den kobber-læser og blaker ved prædikestolen (alle sandsynligvis fra det 17. århundrede). Prædikestolen er mindre gammel, stod tidligere på et højt ben (nu døbefont) og er blevet flyttet flere gange. Ved den seneste restaurering blev en tysk læser og en stol fra Italien anbragt. Orgelet er oprindeligt et barokorgel fra 1725. Kassen er bevaret, men orgelet selv er blevet fornyet mange gange. I 1972 byggede orgelbyggeren De Jongh fra Lisse et nyt orgel i den gamle kasse. Det tæller 14 registre.
I tårnet findes et meget gammelt ur, som for nylig er blevet restaureret. Klokken over orgelet følger samme takt som tårnklokken. Det nuværende tårn stammer fra slutningen af det 18. århundrede; klokkerne deri er blevet fornyet efter den seneste krig, den ringer nu automatisk.
Rundt om kirken ligger mange gamle grave. Her findes også gravkælderen til slægten Lijnden, en gammel stensarkofag og især stilheden under de høje platantræer.

Tekst: Gerrit Veneklaas

routeburo