Elp

Eslandsbyen Elp opstod i middelalderen, sandsynligvis som dattersamfund til Westerbork. Landsbyen havde tidligere flere brinker, hvoraf dem på nord- og vestsiden af landsbyen var de vigtigste.

Alle brinker forsvandt i løbet af det nittende århundrede på grund af byggeri og omstrukturering, og på nogle steder er der stadig rester at se. Vejnavnet Hogebrinksweg minder stadig om disse brinker. Langs denne vej ligger et antal gårde fra det attende århundrede.

Om Elp ligger der forskellige mindre heder. Den første omtale af landsbyen findes i skrifter fra 1362. Navnet kan pege på tilstedeværelsen af en bestemt slags træer, men kan også referere til et lille vandløb.

Byens kerne dannes af Boerstraat og Hoofdstraat. Disse to gader danner tilsammen en ring, hvorfra udgangsvejene leder mod Zwiggelte, Schoonloo og Westerbork. På Smalbroeksweg ligger herregården De Zandhof fra 1907. Huset er bygget på opdrag af kunstmaleren og forfatteren Louis A. Roessingh. Siden 1990 har det været ejet af familien Stein og fået navnet Steinborg. Det store hvidpudset herresæde med trappegavle og tagrytter består af flere sammenkædede bygningsvolumener. Ved huset er der en parklignende have. I det tyvende århundrede har Elp udviklet sig til en pendlersamfund med et aktivt foreningsliv og en egen lille folkeskole. Landsbyen udvidede og fik blandt andet nybyggeri ved Westerkampen og De Gloep.

Elp ligger i et skovagtigt område nær skovområderne i Hooghalen og Schoonloo. I Elper Norderveld, som grænser op til skovene i Grolloo, springer bækken Elperstroom frem. Her ligger også den store mosse Zwarte Water, også kaldet Elpermeer. I 1960'erne gjorde man en særlig opdagelse. Arkæologer fandt i nærheden af en forhistorisk gravhøj en bosættelse fra sen bronzealder.

Der blev afsløret rester af ti gårde og nitten lader. Gårdene var af to forskellige byggestile, og en af dem er opkaldt efter Elp. Kilde: Noordboek

routeburo